En ikke usædvanlig fortælling om en lille gris med udlængsel. Faktisk er der godt og rart i grisestien, men det kunne alligevel være spændende, at se hvad der var inde i skoven, også selv om hanen advarer mod den fæle ulv. Den lille gris er nødt til at se nærmere på resten af verden og sniger sig ud under hegnet. Først møder den haren, og hjælper den med at plukke anemoner. Så møder den en mus og til sidst – efter at det er blevet mørkt, og den burde være gået hjem – finder den ulvens hus. Der er kaminild og meget hyggeligt, og de trofæer ulven har hængende kommer fra gamle dyr, der er faldet til ro her og har bedt ulven om at garve deres skind og hænge dem op efter døden. Faktisk er ulven en ret flink fyr, der inviterer grisen på suppe. Det kunne være gået meget galt, men heldigvis har hanen fattet mistanke, da grisen ikke var hjemme før mørkets frembrud, så den angriber ulven, så den lille gris kan løbe hjem til sin mor og de trygge omgivelser. Og hanen overlever også.
Rasmus Bregnhøi, der må være en af landets flittigste børnebogsillustratorer, har portrætteret karaktererne i bedste idylliske Peter Plys stil med masser af blomster, sommerfugle og andet ‘Det var så dejligt ude på landet…’ tilbehør.
Sød historie i bedste eventyrstil: Ud og hjem igen. Enkelte stilbrud gør, at det ikke bliver ren sødsuppe: Eksempelvis er den lille gris’ mor en stor so. Den let ironiske dimension med Disney-tilbøjelighederne er muligvis til større nydelse for voksne end for børn.
Eventyret om
Den lille bitte søde gris
Forfatter:Peter Nordahl
Illustreret af Rasmus Bregnhøi
48 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 17.04.2009
Birte Strandby
