Om Kofi Annan kan man sige, at han var den generalsekretær for FN, der fik bragt den gamle koldkrigsorganisation ind i det 21’ende århundrede, og med organisationens Millennium-erklæring, der blandt andet omfatter: Udryddelse af fattigdom, grundlæggende skoleuddannelse til alle, fremme ligestilling, øge kvinders indflydelse, sikre bæredygtigt miljø – er der initieret hensigter og formål, der kan understøtte fredsarbejdet på en helt ny måde. Erklæringen omfatter bindende mål og tidsfrister for de enkelte nationer, men projektet blev forstyrret af 11. september og yderligere sat tilbage, da USA invaderede Irak uden FN-mandat.
Annan beskriver efter en kort introduktion af sig selv, hvordan det gamle FN opererede: En oplevelse af ufrugtbare debatter fra 70’erne om kapitalisme og udvikling. Fredsbevarelsen er afhængig af FN’s Sikkerhedsråd, logistik og administration varetages af et andet FN organ med uklare magtbeføjelser, og tropperne leveres af nationer, hvis soldater kun modtager ordrer fra egne regeringer. Det er derfor en særdeles kompleks opgave at udsende sikkerhedsstyrker, og FN kommer slemt til kort ved folkemordet i Rwanda og nedslagtningen i Bosnien, hvor organisationens magtesløshed og træghed bliver åbenbar.
Et af problemerne var den gammeldags overbevisning om, at et lands suverænitet er ukrænkelig. Her promoverer Annan troen på basale menneskerettigheder, og vinklen er i FN ændret så meget, at suverænitet nu betragtes som afhængig af og betinget af, at stater tager ansvar for at sikre egne befolkningers menneskerettigheder.
Et andet problem er organiseringen af FN’s Sikkerhedsråd med de permanente medlemmer, Rusland, Kina, USA, England og Frankrig. Det var hensigtsmæssigt umiddelbart efter anden verdenskrig, men nu kan man med større ret hævde, at Indien, Tyskland og Japan bør have samme adgang til medlemskabet og vetoretten.
Kofi Annan tager desuden fat i Israel/Palæstina-spørgsmålet – der er lys, men ingen tunnel, det ustabile forhold til USA og konflikterne på det afrikanske kontinent. Det er Annans vurdering, at en del af løsningen er bekæmpelse af fattigdom, idet fattigdom og manglende udvikling virker befordrende på borgerkrig.
Generelt en præcis gennemgang af hvordan FN har udviklet sig, og hvordan organisationen fremover med tilstrækkelig opbakning vil kunne agere effektivt for verdensfreden.
I krig og fred – Erindringer
Kofi Annan med Nader Mousavizadeh
Oversat af Henrik Pers
408 sider
Gyldendal
Udgivet: 19.03.2013
Birte Strandby
