Universitetet er et sted, hvor mennesker med integritet fra alle nationer samles for at lære at tænke, og tænke grundigt, over tingene, over de måder, vi lever på, over sandhed og retfærdighed, fred og konflikt, frihed og ansvar, fordelingen af velstand, sundhed og bæredygtighed, skønhed og dyd. Borgerne lærer at vægte disse tanker mod erfaringens vished og at oversætte dem til politikker og praksisser, lov- og administrationssystemer såvel som store videnskabelige værker, litteratur og kunst. Disse ting er fundamenterne for civiliseret liv. Vores universitet vil være et sted, hvor de kan blive plejet og næret.

Det er en af de 34 paragraffer University of Aberdeen har nedfældet om deres visioner for universitetet. Et universitet som de danske, hvor målebegejstring og neoliberalisme har holdt sit indtog. Nu kræver medarbejdere og studerende mulighed for at genetablere universitetet, så det bliver grobund for forskning og lever op til sit civilsamfundsmæssige formål i forsvaret for demokrati, fredelige sameksistens og menneskelig trivsel.

Kritikken genkendes fra blandt andet Hjernedød fra 2010 af Sune Auken og Det demente samfund fra 2014 af Michael Böss: Dagens universitetsverden kritiseres for sin stigende lighed med en produktionsvirksomhed, der konflikter med universitetets mulighed for at bedrive forskning fri af samfundsinteresser også de kommercielle.

Manifest indledes dynamisk af Steen Nepper Larsen, der blandt bekræfter os i, at viden, erkendelse og tænkning bliver der mere af, når det bliver delt, og alene herfor kan universiteter ikke underlægges de samme regler for målstyring som industrien.

Tværtimod skal universitetet rumme plads til eksperimenter, uenighed og fordomsfri debat. Det kræver fjernelse af performancestyring, fremme af kollegialiteten og afstandtagen til mål der ikke har nogen forbindelse til individers bidrag til det videnskabelige fællesskab.

Frihed, tillid, uddannelse og fællesskab er University of Aberdeens grundpiller i kampen mod en konkurrerende, økonomisk fundamentalisme der truer demokrati og sameksistens.

Hvor de fleste paragraffer omhandler opgør med målstyring og visioner for universitetet, så går man i enkelte paragraffer overraskende ned i detaljen, for eksempel omhandler paragraf 28 en erklæring om, at man vil reducere den tid, medarbejdere på University of Aberdeen tilbringer foran skærmen, og et andet sted er det beskrevet, hvordan man forventer, at grænsen mellem administration og forskning kan blive mere flydende, hvordan administrationen kan bidrage til forskning, og forskerne til administration.

I forhold til Böss og Aukens bøger leverer University of Aberdeens 34 paragraffer kun få nyheder, men måske kan Manifest med sit præcise fokus få politikerne i tale.

University of Aberdeen

Manifest – vores universitet

Oversat af Mads Linde

Dynamisk forord af Steen Nepper Larsen

27 sider

Forlaget Mindspace

Udgivet: 2016

http://cdbu.org.uk/reclaiming-the-university-of-aberdeen/https://reclaimingouruniversity.wordpress.com/2016/11/23/updated-blog/

Birte Strandby