I 1987 var der tre ansatte til at varetage administrationen på Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet. I dag er der 400. Antallet af studerende er tredoblet. En tredobling af antallet af administrative personaler ville give ni. Er der nogen af os der udfører overflødigt arbejde, pseudoarbejde?

Ifølge Dennis Nørmark er svaret ja, og flere undersøgelser viser, at mængden af pseudoarbejde er overraskende stor. Nørmark har endda talt med en kvinde, der pseudoarbejdede i flere virksomheder, men ikke kunne gøre så meget ved det, fordi en vurdering af de reelle opgaver ville have sat hendes chef og hende selv i en penibel situation.

Pseudoarbejde er det arbejde, der ikke bidrager til værdiskabelse for firmaet. Det kan være registreringer, som ingen har behov for, oversigter man ikke bliver klogere af, rappporter der ikke er efterspurgt. 

I den forbindelse halter det flere steder i vores arbejdsliv. Eksempelvis aftalte vi i 1990’erne, at en arbejdsuge er på 37 timer. Det er ikke nødvendigvis korrekt. Desuden definerer vi arbejde som noget, vi bliver betalt for, også selvom det måske er pseudoarbejde, mens de opgaver vi varetager frivilligt i fritiden i virkeligheden er så meget mere værdiskabende.

Nørmark kommer ind på sproget bullshit, som ofte anvendes når man dyrker pseudoarbejde, og vi får også ideer til, hvordan man kan opfinde et job – frit efter C. Northcote Parkinson. Der er et skema, der kan anvendes til dechifrering af jobannoncer, som man kan bruge til at gennemskue, om jobannoncen i virkeligheden er skruet sammen af to konkrete og 14 imaginære og temmeligt løse opgaver. Dennis Nørmark er hård ved sin egen branche, konsulentbranchen, og disser mere eller mindre sin egen bog fra 2016: Humanistens guide til det private erhvervsliv, uagtet denne er ret fornuftig og kun en lille smule fluffy i sine budskaber.

Som konsulenter håber vi altid, at ingen vil betinge sig en effektmåling af alle vores fine projekter og workshops.

Fremfor at understøtte pseudoarbejdet anbefaler Nørmark, at man undersøger, om man virkelig har et problem, hvem der siger, man har et problem, om problemet kan dokumenteres, for først herefter at skrive jobannoncen, en jobannonce der skal være så præcis, at man kun får få, men kvalificerede ansøgere. Ydermere foreslår forfatteren, at man giver nye ledere karantæne fra al ommøblering af organisationen det første år, de er ansat.

Tilbage til arbejdet har et længere kapitel om ledelse og ledelsesansvar, hvordan man skrotter projektarbejde og støtter medarbejderne – og i øvrigt holder igen med måleudstyret – sjovt nok i takt med, at skolerne af eksperter er blevet anbefalet at holde igen med test i blandt andet Unges motivation og læring.

Nørmark henviser i sin bog til Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag og Jytte fra Marketing vender tilbage, der begge behandler områder med udbredt tåge i erhvervslivet. Som Münster er Nørmark ret underholdende på sine steder, der er mange gode eksempler, sproget er til at forstå, men der er også mere hyggesnak end strengt nødvendigt og mange ord. Kunne man have forventet, at en bog om at stramme op, selv havde været en smule strammere?

Tilbage til arbejdet

Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer

Dennis Nørmark

290 sider

Gyldendal

Udgivet: 16.03.2021

Birte Strandby