Den syvende bog om Drengen de kaldte Vitello. Det med Vitellos manglende far trænger sig på igen. Mor siger, at hans far er en sjuft, men vil ikke rigtigt rykke ud med hvilken slags sjuft. Mon det er en sjuft med sportsvogn og to hunde? Nej, Vitellos far er en sjuft med tatoveringer der bedårer damer og drikker øller. Siger Vitellos mor og sender ham ud for at lege. Men hverken tvillingerne Max og Hasse eller møgungen William er hjemme, så Vitello går rundt og keder sig, indtil han møder en hund. Sådan en har han ønsket sig længe, så han vil bære den hjem til mor. Hunden har ikke noget imod at blive båret, men den er tung, og forresten har den sin ejer med, en gammel mand med et stort hvidt skæg, altså enten julemanden eller Gud. Gud ifølge manden selv, men han kender julemanden, som han spiller ludo med, når det ikke lige er jul. Gud er ikke i himlen, fordi han har en af de der dage, hvor han trænger mest til en håndbajer, men ellers har han skabt det hele inklusive Bornholm.
Vitello og Gud fører en voksen samtale om Vitellos far, der har så travlt med at arbejde for Gud, redde børn og den slags, at han ikke har tid til at besøge Vitello. Den får Max og Hasse svært ved at stikke, selvom deres far tilbyder at lave pandekager.
Vitello er som sædvanlig en alt-i-en-bog. Her er eksistentialisme, socialrealisme, religion og en humor, der kan holde liv i både fortælling, oplæser og tilhører.
Vitello møder Gud
Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustrationer: Niels Bo Bojesen
32 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 19.03.2009
Birte Strandby
