Så er Vitello blevet lidt større og som resultatet af en negativt omtalt kærlighedsforbindelse mellem en sjuft og en både bitter og kærlig, prototypisk enlig mor er han allerede i gang med at finde sin plads på kanten af loven.

Der er rigtigt mange ting Vitello og vennerne gerne vil købe, hvis de altså havde råd. Det har de ikke, så Vitello foreslår, at de bliver kriminelle og dermed rige i en fart. Det kriminelle består her i kat-napping. De fanger en kattekilling og opbevarer den i Vitellos mors skur med henblik på at presse ejeren til at give dem penge for at løslade katten igen. Ved at tømme alle deres sparegrise får de købt kattemad i Brugsen og en gummimus, så kræet ikke keder sig. Men så skal de hjem og spise og faktisk er det jo ret synd, at killingen skal være alene. Den mjaver kært og har meget store øjne – overbevisende hjulpet på vej af Bojesens illustrationer i bedste Disney-gå-hjem-stil. Så drengene afleverer killingen til dens familie. Det bliver ikke til hverken fladskærme eller slikbutikker i denne omgang. Til gengæld kan man som læser ånde lettet op, over at Vitello endnu engang undgår en af tilværelsens mange fælder.

Vitello er stadigt sjov og anderledes, men socialrealismen lurer lige under overfladen. Heldigvis har Max og Hasse normerne i orden hjemme fra deres bilvaskende far, ligesom møgungen William synes, at det er synd for de flinke mennesker, der skal undvære deres kat. Så, hurra for det gode selskab, og hurra for Vitello der fantasifuldt udfordrer det gang på gang.

Vitello napper en kat
Tekst og ill.: Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen
32 sider
Gyldendal
Udg.: 18.03.2010

Birte Strandby