Årtiets mest underholdende historiebog

Med udgangspunkt i den musik og de bøger og film der har præget Lykkebergs egen tid gennemgår han vores fælles historie fra dengang Vesteuropa var en succeshistorie – som det også beskrives i Civilization – The Six Killer Apps of Western Power – og frem til nu, hvor tilfældene Brexit og Trump skriger op om kriser, og de unge pludseligt selv står med ansvaret for forældregenerationens skødesløse omgang med de fælles ressourcer. Børnene kan ikke længere stole på, at forældrene leverer en bedre verden, end den de fik i arv.

En af Vesten mod Vestens forcer er læsningen af tidens politik i tidens litteratur. Eksempelvis trækkes Divergent, The Hunger Games og Harry Potter frem som billeder på vores samfund:

“Man kan ikke stole på tegnene i Harry Potters verden. Det gode kan slå om i det onde, og det onde kan slå om i det gode.”

Og den politiske kamp i Harry Potter kan ses som … kampen mellem Angela Merkel og Viktor Orbán, mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen, mellem Remain og Brexit og mellem Barack Obama og Donald Trump.

Analysen af Harry Potter går dybt ned i materien og placerer de fire kollegier, Slytherin, Hufflepuff, Ravenclaw og Gryffindor politisk og historisk, Ravenclaw er filosoffernes stat, Hufflepuff er den solidariske velfærdsstat, Gryffindor er ridderstaten, og Slytherin selvsagt fasciststaten der ønsker et opgør med de universelle menneskerettigheder og ser social mobilisering og indvandring som en trussel mod den gamle orden. Er det bekymrende, at kun den ene statstype kan findes i nutidig udgave?

Der er flere filmreferencer: Taxi Driver, Dommedag nu, Alle præsidentens mænd og Godfather udlægges som fortællinger om en civilisation i krise, men Lykkeberg leverer også fortællingen om vejen til Vestens rigdom. Blev de europæiske lande kolonimagter på grund af deres intellektuelle overlegenhed, eller var det den militære overlegenhed der var afgørende for magtforholdene? Og hvordan forvaltede de egentligt denne magt?

Vejen frem til vor tid er også præget af hippier og yuppier, de sidstnævnte repræsenteret af Christian Bale i American Psycho og af DiCaprio i The Wolf of Wall Street. I den forbindelse er der en kort præsentation af Alex fra serien Blomsterbørns børn, der som Milton Friedman-fan netop repræsenterer et oprør mod hippiekulturens mangel på materiel interesse.

Trump er i sin egenskab af symbol for demokratiets konflikt og en ny afstandtagen til de universelle menneskerettigheder et hyppigt emne i Vesten mod Vesten. I Vesten vil vi gerne beskyttes af vores retsstat og nyde friheden, men efterhånden er vi blevet tilbøjelige til at nægte andre samme muligheder.

Vores magtudøvelse ligger i magtkritik – og nu også i demonstrationer. Vi har stadigt vores demokratiske rettigheder, og ungdommens tiltagende involvering vil måske byde på løsninger på Vestens krise. Det er angiveligt Lykkebergs håb.

Vesten mod Vesten er engagerende, og den hyppige inddragelse af referencer vi kender fra populærkulturen, gør bogen til berigende, underholdende læsning. Men man kunne måske godt have ønsket sig at høre, hvad Lykkeberg mener, at fremtiden kan levere udover håb.

Vesten mod Vesten

– fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump

Rune Lykkeberg

494 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2019

Birte Strandby