Norske Halvor Fjermeros har rejst rundt i Europa for at tage temperaturen på fagforeningerne, der har vist sig dårligt forberedte til at tackle globaliseringen og kapitalismens fremmarch.

Problemer er der over hele Europa, men lige nu ser det værst ud i Spanien og Grækenland, der med deres henholdsvis 54 og 56% ledige blandt unge under 25 år er med i The Race to the Bottom. I Spanien taler man om den tabte generation, der droppede bøgerne og læsningen for at løbe om kap til den nærmeste byggeplads. I Grækenland taler man om dengang – før krisen – da græske forsvarsudgifter lå på 3 – 4 milliarder euro årligt. Heraf var 200 millioner euro bestikkelse fra tyske Ferrostaal til den græske regering.

Det er ikke mange af EU-landene der har haft held til at holde fast i alle deres virksomheder. Således får firmaer som Nike, Adidas, Puma, H&M produceret på fabrikker i Bangladesh og Cambodia til under de europæiske mindstelønninger. Det er også dette ’Når sikkerhed og arbejde ikke koster noget’ som Naomi Klein skriver om i Chokdoktrinen. Denne tingenes tilstand er en arv fra Reagan- og Tatcher-æraen, men krisen ender formodentligt med en afslutning på USA’s finansielle, ideologiske og militære hegemoni i verden.

En del af forfatterens arbejde går på at undersøge, hvordan fagbevægelsen kan finde sit ståsted igen i denne nye verden med kortvarige, flygtige jobs – det kalder Fjermeros for ’flekskludering’, og det kan først og fremmest lade sig gøre på grund af EU’s indre marked og en mobil arbejdsstyrke.

I England er fagforeningen dårligt til stede, og flere virksomheder afslører tvivlsomme forhold og uetiske dispositioner. Der er også eksempler fra Tyskland, blandt andet gjorde Amazon sig bemærket ved at betale under mindstelønnen og hyre spanske og bulgarske gæstearbejdere på tremånederskontrakter. Fjermeros benævner denne nye, hyperfleksible og underbetalte klasse ’prekariat’. Fagforeningernes manglende talenter for at beskytte alle sine medlemmer kalder han fraktalisering, mens varetagelsen af udvalgte medlemsgruppers interesser benævnes eksklusiv solidaritet.

En fransk virksomhed hoppede over Den engelske Kanal. I ’hoppet’ mistede virksomheden 200 af deres 600 arbejdspladser og en del af deres kontrakt med fagforeningerne. Tyskerne der ellers fremhæves for deres tidligere stærkt ansvarlige fagbevægelse sørger nu ikke længere for, at der oprettes Betriebs-Rat med medarbejderrepræsentation på virksomhederne, og af Piketty kan vi læse, at hvis afkastet af kapitalen permanent overstiger vækstraten i den nationale økonomi, så vil uligheden i samfundet øges.

Fjermeros foreslår følgende fire punkter for at redde de skrantende fagforeninger:
  1. Giv fagbevægelsen tilbage til medlemmerne.
  2. Fagbevægelsen må bygges i et nationalt aftalesystem.
  3. Fagbevægelsen må forsvare den norske arbejdslivsmodel.
  4. Vi må bygge et internationalt fagforeningsnetværk.

Især det sidste punkt ville kunne hjælpe en global arbejdsstyrke, men ellers ser det ud som om arbejdstagers rettigheder er sat ca. 50 år tilbage.

Uro i Euroland – Faglig avmakt og sosial motstand i EU’s nye arbeidsliv

Halvor Fjermeros

256 sider

Res Publica

Udgivet: 2014

Birte Strandby