Læge Sanne Jespersen arbejder på infektionsmedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital og har været udsendt i fire uger for Læger uden Grænser i efteråret 2014 for at hjælpe med at bekæmpe ebola i Sierra Leone.

Dagbogen, der er skrevet i forbindelse med udsendelsen, omfatter blandt andet faktaoplysninger om Sierra Leone, behandlingscenteret og sygdommen, såsom at sygdommen smitter ved direkte kontakt med inficerede kropsvæsker: Blod, urin, opkast, spyt, sved, modermælk, sekreter og sæd. Til gengæld smitter det ikke gennem luften som mæslinger og influenza, og det smitter kun, hvis man har symptomer på sygdommen.

Sikkerhedsforanstaltningerne er ganske omfattende: Først et tjek i lufthavnen, og på behandlingscenteret kræver adgang til højrisikoområdet, at man bærer beskyttelsesdragt, beskyttelsesbriller, mundværn, to par handsker, og støvlerne sprøjtes med klorin. Man må ikke røre sig selv i ansigtet, man skal færdes i området to ad gangen, ligesom opholdet kun må vare en time. Ved personalets måltider dækkes der op med en halv meter mellem hver person, og ingen rører hinanden.

Udstationeringen varer kun fire uger, fordi de udstationerede drænes for kræfter, og manglende kræfter kan forårsage, at man slækker på sikkerheden.

I Sierra Leone der er et af verdens fattigste lande med en sammenbrudt økonomi efter borgerkrig betyder det, at grænserne er lukkede, der er udgangsforbud, og i højrisikozonerne er der fødevaremangel. Befolkningstætheden er høj, infrastrukturen middelmådig og viden om ebola blandt befolkningen lav, skønt dette søges ændret via informationsmøder. Desuden er der mistro til de udenlandske læger.

Forfatteren undrer sig over den hysteriske reaktion på et enkelt amerikansk ebolatilfælde. Sammenlignet med malaria der tager en halv million liv om året og HIV, der tager halvanden million, er ebolas hidtidige 5.000 ikke så truende, og verdenssamfundet vil kunne gøre noget, hvis det overvinder sin træghed.

Det er hårdt arbejde at tage imod nye tilfælde hver dag, men positivt at gravide kan overleve ebola, og forfatteren kan tilbagelægge de fire uger med en følelse af at have ydet en indsats

Bogen giver et godt og personligt indtryk af arbejdet og det pres, der ligger på sundhedsarbejderne i området, mens forfatterens egne følelser og personlige forhold er knap så interessante.

Sanne Jespersen

144 sider

Mediart ApS

Udgivet: 2014

Birte Strandby