Uffe skal med sin far på fisketur. Der er lagt op til familiehygge. Faren husker, hvordan han selv var med sin far på fisketur, og hvordan han fangede sin første store fisk. Uffe er glad og spændt, men tydeligvis ikke helt indforstået med alle detaljer i en sådan fisketur. Først er der ormene, de er ret klamme, dernæst er der selve fisken, som Uffe fanger ret hurtigt. Den er ikke så stor, men den svømmer godt, og Uffe synes, at den skal hedde Karina. Så fanger far en vandplante, og den passer lige til spanden, hvor Karina svømmer rundt og glad logrer med halen. Idyllen er fuldendt, indtil det viser sig, at far har tænkt sig at spise Karina. Uffe griber spanden og løber sin vej. På vejen møder han Stine, og sammen finder de to et godt sted i åen at slippe Karina løs. Da Uffe endelig kommer hjem, aftaler han med far at slippe ormene fri i haven, og således slutter den dramatiske dag fint.
Lea Letén står for både tekst og de store helsides illustrationer. Konceptet minder lidt om Barbro Lindgren og Eva Eriksons Jeppe-bøger med blandt andet den genenmførte enkelthed i tegningerne og den relativt beskedne tekst. Blot er denne bogs målgruppe måske ca. dobbelt så gamle: tre – fem år.
Der er taget udgangspunkt i Uffe og hans verden, og med hans superpædagogiske far ser det ud til, at konfrontationen med voksenverdenen ikke bliver traumatisk, selv om Uffe må konstatere, at voksne ikke er helt nemme at gennemskue.
Sød og let fortælling uden de store overraskelser.
Lea Letén
Uffe fanger en fisk
32 sider
Høst & Søn
Udgivet: 22.10.2010
Birte Strandby
