H. G. Wells har ikke levet forgæves. Tidsmaskinen findes, og Lasse og Topper er de to heldige drenge der får prøvet, hvordan den virker.

Det begynder med, at Lasses far ser en struds på græsplænen. Det viser sig, at strudsen har et skilt med adresse om halsen, og Lasse og hans gode ven Topper, beslutter sig for at følge den hjem.

Den bor hos en opfinder der hedder Bjarnesen, og den er i virkeligheden ikke en struds, men en moa, en slags strudsefugl der levede i New Zealand indtil 1500-tallet. Bjarnesen har hentet den hjem på en af sine rejser til fortiden. Drengene er først enige om, at tidsmaskinen er sludder og Bjarnesen tosset. Men især Topper er begejstret for muligheden for selv at komme på tidsrejse, og de to drenge kommer på en lynhurtig rejse i nutiden til Real Madrids stadion. Det er en overvældende oplevelse, men under opholdet er de usynlige for omgivelserne (omend stadigt hørbare), og de er så heller ikke med på deres selfies med spanske landsholdsspillere i baggrunden.

Efter lynvisitten rejser de en tur til fremtiden i 2093. Det er en trist affære. Kloden er opvarmet, de fleste dyr er uddøde på grund af varmen, madindtaget er piller eller insekter, helligdage er afskaffet, og robotbetjente findes overalt. Så er bronzealderen sjovere.

Med til den underholdende fortælling hører Lasses forelskelse i Alma og drengenes udfordringer med at styre rejserne, så de rammer tid og sted så præcist som muligt.

Lasse er jeg-fortæller med en god, borgerlig baggrund, og Topper er hans mere nysgerrige og moralsk mere fleksible ven, der støtter ham i de vilde valg.

Den sidste moa

Finn Wiedemann

131 sider

Brændpunkt

Udgivet: 17.01.2023

Birte Strandby