På overfladen en bog om to drenge, der bygger en ubåd og får en eventyrlig fantasirejse, men i det foreliggende tilfælde en realistisk historie om to drenge midt i storbyen, der klatrer højt op ad en brandstige og bliver hentet ned af en brandmand. Den bagvedliggende og delvist motiverende fortælling handler om, at Anton har fået skældud af sin mor, som ikke gør alt det, man kan forvente af en mor, og man fornemmer også at Anton er inde i en frigørelseskamp, som han ved bogens begyndelse ikke har vundet. Stief er en anden slags dreng, vildere og hurtigere til dramatiske beslutninger både i fantasien og i virkeligheden, men sammen får de to drenge en epokegørende oplevelse, og Anton får lagt kurset om i familien.
Fortællingen er på barnets side, og der er ingen medlidenhed med den mor, der må se sin lille søn hænge sit tøj ud som flag højt oppe i himlen. Eller med de naboer, der bliver midlertidige ofre for drengenes fantasi. Det er en bog om grænser, fysiske og psykiske, og skønt bogen slutter med at genetablere een grænse – rækværket, der forhindrer Anton i at nå brandstigen – så viser det sig også, at der er andre, der kan sprænges. Om barnet så kan bruge det til noget, eller det blot er en historie blandt mange, er en anden side af sagen.
De overvældende illustrationer bruger papirets overflade som en sand trampolin og springer ud i hovedet på læseren, samtidigt med at man får et betagende indtryk af ’meget højt oppe’ set fra både Anton- og forældrevinkel.
Bart van Nuffelen
Ubåd
Illustreret af Bert Dornbrecht
Oversat af Aino Roscher
28 sider
Turbine
Udgivet: 06.06.2011
Birte Strandby
