The Wolverine er den anden film fra X-Men-universet som tager sit primære udgangspunkt i den populære tegneseriekarakter Wolverine, spillet af Hugh Jackman.

Jeg ved ikke hvordan Wolverine fungerer i tegneserien, men han er efterhånden blevet en vanskelig situation på film. I X-Men 3 bliver han skudt i hovedet og dør, et halvt minut senere er han tilbage på benene på grund af hans ekstreme evne til at hele. Det betyder, at i denne nye film må vi for at skabe drama optegne den klassiske ”åh, at være udødelig er en forbandelse” -konflikt. Det er som udgangspunkt også fint nok. Problemet er bare, at dette er en actionfilm, og fordi manden teknisk set er udødelig, så er der intet på spil i scener hvor han skal kæmpe, medmindre selvfølgelig han kæmper for en anden, hvilket han af og til gør, men dem han kæmper for er aldrig særligt interessante karakterer. Hvis ”åh, at være udødelig er en forbandelse”-konflikten skulle virke, ville det kræve nogle stærke biroller. Dem er der ingen af. For at skabe mere drama og gøre filmens mange action-sekvenser mere spændende, vælger man så at svække Wolverines kræfter, så han bliver mindre udødelig. Det ville have været en fin løsning, hvis man ikke først havde gjort så meget ud af, at hans udødelighed er en forbandelse og at han vil dø. Resultatet bliver i sidste ende, med et narrativ der så gerne vil fokusere på sin hovedperson, at Wolverine er ligegyldig for mig som seer uanset om han er udødelig eller ej. Hvis han er udødelig er der intet på spil, fordi han ikke kan dø, hvis han er dødelig er der intet på spil fordi hans liv alligevel var en lidelse. Problemet bliver kun værre når man så insisterer på, at Wolverine er sådan en interessant, eksistentielt plaget karakter, at man ikke behøver at gøre de andre karakterer til mere end det der minimalt skal til for at drive historien fremad.

Og hvilken kedelig historie det er. Det virker i det hele taget som om at man har stået i det man kan kalde for en Far til Fire situation bare på amerikansk:

”Okay, okay jeg har en ide nu! Wolverine, og hold nu fast, i Egypten!”

”Det er godt tænkt, men det er ikke helt perfekt, men godt at du tænker ude af kassen”

”Okay, vi gemmer den til en anden gang…”

”Hold hovedet koldt!”

”Tænke, tænke… Okay nu har jeg det! Wolverine og en kineser går ind på en bar!”

”Nu har vi fat i noget, men Kina er ikke så populær hos det amerikanske publikum i øjeblikket, kan vi måske få noget som virker kinesisk, men som er mere acceptabelt for amerikanere?”

”Okay, okay… Wolverine og en vietnameser går ind på en bar?”

”Ja, men du ved de der vietnamesere… hvorfor kunne de ikke bare give op?”

”Du har ret, det klinger ikke helt”

”Det er tæt på, men jeg tror ikke det amerikanske publikum helt kan sætte sig ind i, hvordan de der jordhuller i junglen kunne være en taktisk fordel overfor en teknologisk overlegen hær.”

”Det var lige det jeg stod og tænkte, så nu har jeg den perfekte ide! Du må hellere sætte dig ned, for det jeg siger nu, kommer til at påvirke hele filmhistorien okay… Wolverine og en japaner går ind på en bar!”

”Hold kæft det er godt!”

”En bar i USA”

”Hold nu kæft det er godt tænkt!”

”Og så flyver de til Japan”

”Det er genialt!”

”Wolverine i Japan!”

”Du er genial! Et kreativt geni! En regulær Blachman!”

Og således skete det, at filmen The Wolverine kom til at foregå i Japan. Det centrale plot i filmen starter bogstaveligt talt med, at Wolverine og en japansk kvinde mødes på en bar og flyver til Japan.

Den japanske kvindes tilstedeværelse på baren, og det faktum at hun også er ninja/samurai/kliché, er så plat, dårligt udført og out-of-place, at jeg kun kan tolke det som hovedpersonens fantasi. Hele turen til Japan er således en metafor for den uløselige konflikt, som Wolverine stod i før han tog afsted. Wolverine var på baren til at starte med, fordi nogle usympatiske jægere havde skamskudt en bjørn i den nærliggende skov. Wolverine havde opsøgt dem i den forurettede bjørns navn, så at sige, den havde ikke bogstaveligt talt et navn… Okay, se bort fra den tidligere dialog, nu er jeg kommet frem til hvordan filmen virkelig kom til at foregå i Japan: I scenen på baren, hvor Wolverine straffer jægerne, indser filmens manuskriptforfatter at handlingen er utrolig plat og ligegyldig, men at det er for sent at vende om. Derfor improviserer manuskriptforfatteren hele filmens hovedhistorie, om Japan, for at skjule den historie, som egentlig skulle have været filmens hovedhistorie, nemlig historien om hvordan Wolverine blev forkæmper for bjørnes rettigheder! En historie som jeg personligt synes er meget mere ædel, end det der halløj med Japan. Så gav alting pludselig meget mere mening.

5/10 (Selvom den er dårligt opbygget er der en meget sej action-sekvens på et tog)

Produktionsår: 25.07.2013

Instruktør: James Mangold

Medvirkende: Hugh Jackman, Tao Okamoto, Svetlana Khodchenkova, Will Yun Lee, Hiroyuki Sanada, Hal Yamanouchi, Rila Fukushima

Spilletid: 1 time 55 minutter