Sneugleungen Ulla er ny og meget lille i en stor verden fuld af farer. Sneharen, ræven og isbjørnen er i hvert fald meget større end hun. De er skræmmende, men ikke umiddelbart farlige. Til gengæld er de kritiske. Hver gang hun prøver at sige noget – i-i, o-o eller y-y for eksempel – mener de, at det slet ikke er sådan en ugle siger.

Heldigvis kan hun så flyve hjem til sin mor, der også er meget stor men på en tryg og dejlig måde, og lære at hun skal sige uuu.

Det er en rigtig sød historie og netop perspektivet er enestående godt gengivet med den store – ikke alt for kvikt udseende – hare og den endnu større, voldsomt brølende isbjørn. Den store mor der synger godnatsang for Ulla giver en fin modpol til de frygtindgydende nye bekendte.

Illustrationerne er meget enkle og holdt strengt i blåt og hvidt – et forklarende og logisk billede af en verden af sne og is. Forbavsende, at noget så nuttet som den meget lille sneugleunge med de meget store øjne kan skabes med så enkle illustrationer.

Netop enkeltheden i streg og tekst gør samtidigt bogen ideel til højtlæsning for helt små børn, ikke mindst fordi det lille barn kan genkende sin egen situation i forhold til det psykologien kalder gentilnærmelsesfasen, der finder sted i 18 – 24 måneders alderen, hvor barnet på den ene side ønsker at øge sin uafhængighed af moderen og på den anden side søger tryghed hos moderen, idet det har erfaret, at det er et lille menneske i en stor verden.

Hvad siger sneugleungen Ulla?
Forfatter og illustration: Mette Moestrup og Charlotte Pardi

34 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 28.10.2009

Birte Strandby