Vores hovedperson er en ung, dansk praktikant på den danske ambassade i Benin. Romanen fremstår som en dagbog, og fortælleren beretter dels om arbejdet på ambassaden, livet i Benin og dels om sin barndom og ungdom hos familien i Danmark.
På ambassaden skal han udfærdige en rapport, men i stedet har han en uharmonisk affære med sin chef, han snyder med bilagene, han er dårlig til sit job, og så bliver han fyret.
Jeg har for længst fundet ud af, at arbejde primært består i at gøre overflødige ting.
Han dyrker et forhold til den amerikanske velgørenhedsarbejder Zoey, men en morgen da han vågner, ligger hun med overskåret hals ved siden af ham. Derfor lander han i fængsel. Her trækkes han flere gange ind til forhør, men nogen opklaring af sagen sker der ikke. Til gengæld udvikler han sammen med en kvindelig medfange en lille olieproduktion, der bliver en succes i en periode.
I tilbageblikket til familien handler det om forældrene og en udviklingshæmmet, destruktiv søster. Moren bliver psykisk syg, faren forelsker sig i en anden, og vores hovedperson lever på kanten. Det der kunne have lignet en dannelsesrejse flopper og bliver til ingenting.
Skønt romanen er fra 2015, er der i det oplevede kulturmøde en del fællestræk med det kulturmøde i Afrika som Danida-medarbejderne oplever i den danske serie Udvikling fra startfirserne.
Med til dagbogen hører mange små underhistorier, såsom afrikaneren der for at komme til Europa satte sig fast på undersiden af en Boeing med kraftigt tape. Tapen holdt, men kulde og iltmangel blev for meget for mennesket.
om min søster
Joachim Lykke
243 sider
Forlaget Fuglekøjen
Udgivet: 2015
Birte Strandby