En lille bog om det at få kræft og at lære at leve med det. Kan det for eksempel betale sig at få en krone på en tand? Udgiften er stor, og det er jo ikke sikkert, man når at få glæde af den.

Og hvad f….. er det for et sundhedssystem vi har, når lægen der skal overbringe den triste melding har bagvagt, og flere gange under samtalen kontaktes for at svare på spørgsmål fra de læger, der har vagt.

En præcis beskrivelse af processen fra den første diagnose gennem den langvarige behandling. Hvordan reagerer man, hvordan reagerer familien, og hvordan kommer man i det hele taget videre?

Flemming Flyvholm fortæller levende om mødet med sundhedssystemet, der trods den negative start viser sig i stort omfang at bestå af politisk og arbejdsmæssigt hårdt trængte mennesker, der gør deres bedste, og med hvem samarbejde er både muligt og nødvendigt. Også familien rammes hårdt af sygdommens voldsomme pres og bevidstheden om mulig, forestående død. Og hovedpersonen beskriver fremtiden som:  ‘billeder fra sommerhuset uden mig’.

Hvordan forholder vennerne sig, for det er ikke kun ofret, der er offer. Kan man komme frem til, at man ikke vil være offer? I det hele taget – lidt om kunsten at leve med sig selv i den udgave, der nu forefindes, så truet den end måtte være. Måske er det i virkeligheden her, udfordringen ligger. Opgaven ligger i at få mere optimisme ind i mediedækningen, få bekæmpet det der hedder falske forhåbninger, for hvad er alternativet, og i stedet få sat gang i håb og optimisme.

Bogen er velskrevet, men ikke let læst.

Forfatter: Flemming Flyvholm

123 sider,

Forlag: Gyldendal