En antologi om udkantslandet

Antologien omfatter historien om hvordan det ubehagelige mærkat er opstået. Desuden rummer bogen masser af ideer til, hvordan tingene kan ændres og ikke mindst bidrag fra mennesker der har valgt at bosætte sig i udkanten, fordi de finder at fordelene er flere end ulemperne.

Finn Slumstrup, der er den ene initiativtager til antologien og bosat på Ærø, oprørets vugge, har i sit indlæg skitseret, hvad Norge gør ved sine udkantsdistrikter – distriktspolitik kalder de det, og her kan vi virkelig lære noget: Et middel til at trække virksomheder til provinsen er differentieret arbejdsgiverafgift – den er 14,3% i Oslo, men længere mod nord i de tyndt befolkede områder er den 0%.

Hvis en nyuddannet med studiegæld bosætter sig i de nordligste provinser kan vedkommende hvert år få eftergivet 10% af studiegælden. Her er topskatten også lavere, der er lavere skat på grundindtægten, og børnetilskuddet er større, alt sammen tiltag der kan ses på den årlige budgetlægning.

I det hele taget kan vi lære meget af vores nordlige naboer. Således har Sverige en transportpolitik, der i visse tilfælde gør færgetrafik gratis og i hvert fald betydeligt billigere end i Danmark.

En anden bidragsyder er Michael Böss der fokuserer på den tiltagende ulighed og hvad opdelingen af landet betyder for den solidariske nation og den nationale bevidsthed. Böss understreger at netop ’det forestillede politiske fællesskab’ der skaber nationalfølelsen er under nedbrydning – i øvrigt også i overensstemmelse med Anthony Giddens og Benedict Anderson.

Gunnar Lind Haase Svendsen går efter retorikken med kapitlet: Hvorfor bliver der talt så grimt om de danske landdistrikter? Med udgangspunkt i fire spørgsmål, blandt andet: Hvordan omtales landdistrikterne i de offentlige medier 2002-2014? fremvises her kurver og tabeller, der konkret viser en voldsomt stigende, negativ terminologi. Sidst i kapitlet vurderes tilfredshed, sammenhængskraft, tillid og gensidig hjælp i landdistrikterne og de større byer, og – ikke overraskende for dem der bor her – er scoren markant højere på landet end i storbyerne.

Steen Piper tager i Kan landet genbefolkes – og hvordan? fat i landbrugene, heltidslandbrugenes enorme gældsætning og deltidslandbrugenes pæne omsætning, En del af forklaringen er at mange støtter de små økologiske tiltag, og at en virksomhed som Coop i stigende omfang satser sit udbud på lokalt producerede produkter.

Lidt mere dobbelttydigt er Birthe Linddals Er hele Danmark udkants-Danmark?, fordi hun i sin begejstring for det smukke Mors understreger, at man kun er 40 minutter fra Århus centrum og de med storbyen følgende muligheder. Fint nok, men det revitaliserer jo netop ikke lokalområdet, hvis man lægger sine ressourcer i nærmeste større by og lokalområdet bruges til soveby.

Løsningen på udkantsproblematikken synes åbenbar: Indfør SØZ – Særlige Økonomiske Zoner – et bud på en konkret dansk politik, der kunne gøre landet helt igen omfattende nedsættelse af salgsmoms, stimulering af beskæftigelse, dispensationsmuligheder fra komplicerende lovgivning. I sin tekst foreslår Lise Lyck en ændring af planloven eventuelt omfattende incitamenter til husbygning og renovering, ligesom en målrettet optimering af strukturelle elementer eksempelvis bredbånd kunne være en del af en løsningsmodel.

I modsætning til de to andre udgivelser i marts om udkantslandet – Udkantsmyten af Kaare Dybvad og City Design Strategi af Steffen Gulman – så omfatter Oprør fra udkanten også et udkantsmanifest, og der er ingen tvivl om, at beboerne på Ærø er gået ind i kampen.

Finn Slumstrup og Viggo Mortensen (red.)

207 sider

Hovedland

Udgivet: Marts 2015