Overvågning er for tiden et næsten dagligt emne i pressen. På den ene side frygter de fleste af os den udgave af Big Brother Watching you-overvågning, som vi blev præsenteret for i Orwells roman 1984, på den anden side har overvågningssamfundet allerede eksisteret i lang tid ifølge forfatteren. Vi overvåger hele tiden, vi tjekker pulsen, blodtrykket, hastigheden, karaktererne, aktiviteten på facebook og twitter, og vi udlægger store mængder digitale spor. Alligevel kan opsætningen af et enkelt videokamera sætte folk i affekt. Men hvis det betyder mindre vold og kriminalitet, er det vel i orden?

Det viser sig, at danskerne generelt er ret glade for overvågningskameraer – i forventningen om at opleve større tryghed. Det essentielle spørgsmål er, om det virker: Forhindrer det kriminalitet, skaber det tryghed for borgerne og fremmer det politiets efterforskning? Svaret er, at når det drejer sig om let kriminalitet, så kan man spore en beskeden, positiv effekt af overvågningskameraerne. Hvorimod overvågningskameraer ikke har nogen funktion, når det gælder mord og voldtægt, forbrydelser begået i affekt.

En anden type overvågning – den på nettet – er måske mere bekymrende. Når alle vores updates samles af internetfirmaer og bliver til big data, der gør os lettere at ramme for markedsføringsvirksomheder.

Overvågning er det også, når vi fotograferer med vores mobiler og lægger resultatet på nettet, men det er en form vi accepterer, og i bogen nævnes eksempler på hvordan private optagelser kan påvirke autoriteter og myndighed.

Forfatteren har mange spændende eksempler fra film og litteratur, og vi kommer godt rundt om emnet og de spørgsmål, det måtte rejse.

Anders Albrechtslund

Tænkepauser

60 sider

Århus Universitetsforlag

Udgivet: Maj 2016