En kvinde dræbes i Suldrup. Der er to mulige mordere: Den dræbtes ægtefælle og hendes datter, Jan Flachmeyer og Louise Laursen. De arresteres begge for mordet. Jan Flachmeyer tilbageholdes i tre døgn og Louise Laursen i 14 måneder, hvorefter hun frikendes af en nævningedomstol, da samme ikke kan fastslå, at det er hende og ikke faderen, der har dræbt moderen.

Bogen frikender ikke Louise Laursen, men fortæller historien om et retssystem, der arbejder klodset og uretfærdigt, og en politimyndighed der tilsyneladende sjusker med opklaringen. Det sidste er opsummeret i 11 punkter, blandt andet: Hvorfor forlader politet gerningsstedet 10 timer efter mordet for at gå på weekend, hvorfor er faderen ikke sigtet, og hvorfor studser ingen over, at faderen så hurtigt hæver de knap 600.000 kr. fra moderens forsikring.

Herudover fortælles om tiden som varetægtsfængslet i Arresthuset i Aalborg, om vagter der ”behandler fangerne som undermennesker…, som de kunne råbe ad, håne og nedgøre”, om umyndiggørelse og om ”hullet” (isolationscellen). En nedværdigende behandling af et menneske, der i de første mange måneder hverken er sigtet (det sker først efter syv måneder) eller dømt.

Det er også beretningen, om en kvinde der i 14 måneder er væk fra sine to børn, og hvad det gør ved et forvejen psykisk ramt menneske. I det hele taget en beretning om et afsnit i landets historie, behandlet med en – usædvanlig? – mangel på professionalisme, som vi ikke har megen grund til at være stolte af.

Bogen er skrevet af Dennis Dreyer i samarbejde med Louise Laursen, der også selv leverer en del af teksten.

Forfatter: Dennis Dreyer
192 sider
People’s Press/Art People
Udgivet: 02.03.2009
Birte STrandby