Elleve kvinder i H&M på Strøget i december 1999, nogle i kø foran prøverummene, en ekspedient til at styre adgangen til prøverummene. I alt elleve meget forskellige skæbner i en kollektivroman. For hvem er det egentligt i den helt almindelige kø foran prøverummene?

Her er en stripper, en morder og en kvinde der udgiver sig for at være sikkerhedspersonale og scorer en smuk veninde, mens hun går fra biseksuel til lesbisk.

Og så er der Monika, der overhører sin mand tale med en ven. Vennen er gift, men har forelsket sig dybt i en anden kvinde. Monikas mand indrømmer overfor vennen, at han kender det med at have været gift i 100 år og have et ægteskab der næsten er gået i stå. Det kommer bag på Monika, men hun beslutter at forfølge sine egne interesser og forære sin mand en skilsmisse til nytår.

Anderledes går det for hendes protegé, en ung pige der står foran hende i køen til prøverummene i H&M. Pigen kommer for sent på arbejde, men Monika redder hende og bliver selv involveret med hendes chef. 

Kvinderne kommer fra alle samfundslag, der er unge piger og gamle damer. Det er en helt almindelig kø, hvor kvinder kigger på hinanden, og på det tøj de har valgt. 

I alt elleve mennesker der fletter sig ind i hinandens liv, mens de samtidigt kører hver sit løb, hvadenten det drejer sig om at sige farvel til sin syge mor, tage afsked med sin hund eller sin mand eller begå et enkelt mord. Indlevende fortællinger og god underholdning.

Lukketid

Christine Bojsen Træden

176 sider

Brændpunkt

Udgivet: 2021

Birte Strandby