Roman af forfatteren til Hypnotisørens kærlighed
Alice vågner efter et fald i motionscenteret. Hun kan ikke kende nogen af de mennesker der omgiver hende, og hun er urolig, fordi hun venter sit første barn. Eller, det gør hun så ikke. Hun har fået hukommelsestab og tror, at hun stadig befinder sig i 1998, mens resten af verden er nået frem til 2008. Hun kan ikke huske sine tre børn, sine venner eller sin kæreste. Derimod husker hun sin søster men undres over, hvor gammel hun ser ud, og hun husker sin elskede mand, der i øvrigt opfører sig mærkeligt og slet ikke som den sjæleven, han plejer at være. Alice er meget forvirret, og bedre bliver det ikke, da hendes børn dukker op, og hun stadig ikke kan hverken huske eller genkende dem. Fra sit ægteskab har hun kun de lykkelige, lyse minder, og der er ingen forklaring på, hvorfor hendes mand er så afvisende, og hvorfor de skal skilles. Forholdet til storesøsteren er heller ikke hvad det var.
Hverdagen kalder, børnene har brug for omsorg. Alice forsøger at reparere, hvad repareres kan men efterhånden dukker bidder af erindringer op, og det ser ud til, at en nu afdød veninde er årsag til problemerne. Den fulde forklaring får vi først til sidst.
Glimrende opbygning, autentiske karakterer og tilstrækkelig dramatik til at fastholde læseren. Hukommelsestab og langsom generhvervelse af erindringen indgår i flere dramatiske romaner og noveller. Blandt andet har det været brugt i mindst to korte Alfred-Hitchcock-presents-film, Leif Panduro har skrevet novellen Bella med det udgangspunkt, og temaet er gennemgående i Dream House med Daniel Craig.
Liane Noriarty
Oversat af Hans Larsen
458 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 2015
