Krimibogmessen i Horsens den 10. – 11. april

Denne søndag i krimibogmessens tegn svulmede af banebrydende indlæg og gode ideer, og man må undre sig over, hvorfor det tilsyneladende er vedtaget, at krimien ikke er litteratur – et synspunkt som også en af interviewerne gav udtryk for ved at spørge en forfatter, om hans finkulturelle baggrund påvirkede hans krimiproduktion. Undervurderer vi krimien? Luften var tyk af nytænkning, og som man må medgive en oplægsholder: Den skandinaviske krimi tager pt. altid udgangspunkt i en samfundskritik, og det er spørgsmålet om ikke for eksempel trafficking med større effekt er bragt i politikernes søgelys på baggrund af flere krimier om emnet.

Men bortset fra krimiens samfundsopgave – en læser kaldte dem for nutidens folkeeventyr – så gik det slag i slag med oplæg og indlæg på svensk, dansk og engelsk:

En af de første søndag formiddag var Arne Dahl, der har skrevet Elleve – den sidste roman i en ti-bindsserie med kriminologisk indhold (De fem første romaner vil blive filmatiseret i 10 afsnit). Elleve er inspireret af blandt andet Boccacios Dekameron og udvikler sig noget anderledes end standardkrimien. I Dekameron gemmer ti mennesker sig fra pesten og udveksler historier, i Elleve gemmer ti mennesker sig fra samtidens pest – den tiltagende vold – og fortæller historier. Det kollektive er karakteristisk for Dahls krimiserie, ligeså den politiske voksenhed og det brutale islæt, som svenskerne ifølge Dahl har måttet leve med siden de med mordet på Olof Palme mistede deres uskyld. Dahl er pt. i gang med en ny krimiserie og har mellem serierne udgivet et lille 76-siders kvalitetsgys: Ghost House 2.0.

Serien Genstart – en ungdomsserie på seks bøger – havde knap så mange tilskuere. Det kan skyldes, at målgruppen, teenagerne, ikke var til stede. Men samtalen var et besøg værd. Det interessante ved serien er, at den er produceret som en TV-serie, og sproget er meget filmisk. Udgangspunktet var ungdom, storbymiljø, og fundamentet, det vil sige personerne, hvor mange søskende de har, hårfarve osv. blev skabt af Ina Bruhn, og alle tre forfattere (+ Caroline J. Ørsum og David Meinke) har så kreeret handling, dialoger og udvikling. Det har givet spritny litteratur omfattende en indsigt i drug rape, hate crime og mere ekstreme organisationer, der i deres aktiviteter tager udgangspunkt i frustration over den politiske mangel på initiativer udi miljøforekæmpelsen.

Til gengæld var intervieweren såvel som formodentligt også et par læsere lidt stødt over en slags deus ex machina, der er anvendt for at få enderne samlet til sidst i serien.

I øvrigt var der god gang i de blodige krimier og de uhyre menneskelige kriminalkommissærer. Lida Wengel og Lotte og Søren Hammer fik kommentarer om deres særligt blodige mord. Lida Wengel præsenterede i øvrigt noget så sensationelt som en kvindelig seriemorder, og Lotte og Søren Hammer havde diskuteret deres mord inden offentliggørelsen og besluttet, at det kunne være værre – eksempelvis kunne læseren have overværet mordene i stedet som i romanen at finde ligene efterfølgende. Bo Tao Michaëlis nævnte, at deres opdager lød svagelig, og gav indtryk af at alle danske mænd befandt sig et sted mellem rygerlunger og rollator, hvortil forfatterparret svarede, at det indtryk nok ville ændre sig med den tredje bog i serien.

Til de mere rapmundede forfattere hører Gretelise Holm, der med ’Forhærdede tidselgemytter’ har skrevet en ’kirkekrimi’ – en ny genre med vægt på interne kirkelige magtkampe. I øvrigt skrevet med vægtigt bibelkendskab, da Holm har en fortid som juniorsoldat i Frelsens Hær. Hun stillede også spørgsmålet: Hvad er vor rette tro? – ud fra det faktum, at kun ca. 50% af indbyggerne i hovedstaden er medlem af Den danske Folkekirke. Er det stadigt en folkekirke? Det er jo ikke tro, der mangler. Vi tror bare på noget andet.

Leonardo Padura talte om Fortidens tåger (som han lærte at udtale på dansk i løbet af interviewet), der foregår i et forarmet Cuba med sultne indbyggere – en roman der taler om litteratur i fortiden, men nok egentlig forudser en politisk omvæltning i nutiden.

Ole Frøslev var inde på antydningens fine kunst med henvisning til Polanskis nyeste film. Underholdnings- og informationsniveauet var højt og forbindelsen til dagens samfund uangribelig.

Spændende, hvad Horsens Bibliotek finder på til næste år.

Birte Strandby