Der er længe mellem de bøger, man bare ikke kan lade ligge, hvor man liiige må læse et kapitel til, og ikke giver sig, før bogen er læst færdig. Sådan en bog har jeg været så heldig at støde på i Iben Mondrups nye roman ”Karensminde”. Romanen er en selvstændig fortsættelse af ”Godhavn” fra 2014. Forfatteren fortsætter hér hvor hun slap i fortællingen om den danske familie med de tre børn, som bor og arbejder på Diskoøen i Grønland.

I ”Karensminde” er børnene blevet voksne og bor i Danmark, deres forældre har netop besluttet sig for at flytte efter dem, for at kunne være mere sammen med børn og børnebørn. De har købt en gård på Møn, som de vil renovere og samtidig opbygge et lille bed-and-breakfast.

De er i fuld gang med det arbejde, assisteret af Björk, som er rejst fra lejligheden og kæresten i København, for at få en tænkepause. Knut har selv stiftet familie, og bor med sin kone og sine døtre i Silkeborg. Hilde kommer kun sjældent på besøg, og ingen ved rigtigt, hvor langt hun er med sine studier. Da faren Jens under arbejdet på gården falder ned fra en stige, ændres alting.

Vi tages som læsere med på en intens tur rundt i de tre søskendes liv, der springes ofte i tid og synsvinklen skifter mellem de tre voksne børn, det er gennem deres sansninger og refleksioner vi ser. Björk som den kaotiske, den som måske aldrig rigtig er blevet voksen, og som ikke er sikker på hvad hun vil, Hilde med det store temperament og den nagende tvivl, og Knut som agerer far for alle andre i familien. De tre søskende stilles nu over for opgaven med at passe på deres gamle forældre; Jens som altid har afskyet at være afhængig af andre, og som nu intet kan foretage sig ved egen hjælp, og den lidt kølige Karen, som har været skolelærer på Grønland i over 40 år, og er vant til at klare sig selv.

Historien er suverænt godt fortalt. Man må som værende en del af en familie (og hvem er ikke det?) genkende en del. Om hvor forskellige søskende kan være, og hvor svært det er fuldt ud at forstå et andet menneske, selvom man er vokset op sammen, og har delt mange år med hinanden. Om den organiske størrelse en familie nu engang er, med mennesker som ikke aktivt har valgt hinanden, og som kan være så vidt forskellige, trods slægtskabet. Og hvordan påvirker vi hinanden? Hvad er det for begivenheder, der mærker os for livet?

Forfatteren benytter sig af en stram fortælleøkonomi; holder oplysninger tilbage for os, hemmeligheder som lidt efter lidt foldes ud, så man aner mere af det store billede. Fuldt oplyst bliver man dog aldrig, præcis som for familien selv ligger meget i mørke, ubevidst.

”Karensminde” er en selvstændig fortsættelse af ”Godhavn”, men der er absolut ingen grund til ikke at læse ”Godhavn” først!

Iben Mondrups sprog er også denne gang voldsomt sanseligt, konkret og med nærmest fotografisk stærke billeder. En fantastisk roman.

”Karensminde” Iben Mondrup

Gyldendal

312 sider

Udkommet 24/10 2016

Maibritt Lindblad