Fem kriterier afslører, om et område kan betegnes som ghetto:  aldersfordeling, uddannelse, indkomst, kriminalitet og andel af indvandrere. Vollsmose opfylder fire af kriterierne.

I Vollsmose bor der godt 9.000 mennesker fordelt på 3.600 boliger. 69 % af områdets beboere er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 54 % af beboerne er under 30 år. 2,7 % af beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven. De præcise tal skyldes, at Vollsmose er et afgrænset geografisk område.

I ‘Kampen om Vollsmose’ ser bidragsyderne – lektorer, ph.d.’ere, en sygeplejerske og en tredobbelt Danmarksmester i boksning – nærmere på området og dets rygte.

Der er to folkeskoler i området, og tidligere studier er hurtige til at skyde skylden for de dårlige resultater på religion og kultur. Jalal El Derbas har set på, hvad der rent faktisk sker i klasseværelset. Nogle tosprogede elever konstruerer deres identitet som en modkultur til den danske idealelev. De bruger deres arabiske sprog til grænseoverskridende adfærd, og de mobber de arabiske piger, der ikke synes at have samme behov som drengene for at modarbejde den danske skolekultur. Problemerne opstår, fordi konflikter kan være særligt vanskelige at opdage i en tosproglig klasse, og læreren har ikke mulighed for at holde øje med alle elever. At en ud af tre unge har post traumatic stress disorder, tærer yderligere på skolens ressourcer.

Den samme PTSD plager mere end 3.000 af Vollsmoses beboere. 45 % af nye flygtninge har været udsat for tortur, og 63 % har behov for netværk, tryg tilknytning og psykosocial støtte, hvis sygdommen ikke skal blive kronisk. Odense Kommune har flere gange sat fokus på sundhed, men ikke specifikt på PTSD, skønt sygdommen om ubehandlet går ud over børn og ægtefæller.

I forbindelse med forskellige kommunale indsatser viser det sig, at en ‘problemfamilie’ som standard havde kontakt til mellem 20 og 47 professionelle medarbejdere i kommunen – en enkelt familie havde kontakt til 95. Det giver selvsagt en helt anden type vanskeligheder på grund af manglende overblik og en generel laissez faire holdning til flygtninges grundvilkår, men her er koordineringen heldigvis blevet bedre.

Mehmet Ümit Necef og Torben Rugberg Rasmussen ser nærmere på voldelige episoder og risikoen for radikalisering, herunder også på den hidtidige forskning, der ofte opererer med samfundets egne push-strukturer. Der advares mod forsimplede forklaringsmodeller og antydes i stedet et nyt problemfelt, som når nogle unge mangler den intellektuelle evne til at tackle følelser som skam og pinlighed.

Kampen om Vollsmose indeholder også et kapitel om Vollsmose Boxing, en succesrig bokseklub med fem boksere på det danske landshold, og der er interessante tekster om begravelser, og om ældre, sårbare flygtninge.

Odense Kommunes arbejde for at ændre områdets status omtales. Den præcise geografiske afgrænsning er angiveligt en del af problemet, og det vil man forsøge at ændre ved at udvikle byplanmæssige tiltag, der fremmer samspillet med det omgivende samfund, men der er også gang i mange andre projekter.

De hidtidige indsatser og standardholdninger udfordres i bogen, og generelt er Kampen om Vollsmose et berigende og velunderbygget indslag i en debat, der ellers kunne blive uhyggeligt unuanceret.

Kampen om Vollsmose

Helle Lykke Nielsen (red.), Johnny Wøllekær, Jalal El Derbas, Bilal Al-Issa, Sisi Buch, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Mehmet Ümit Necef, Torben Rugberg Rasmussen, Esben Nedenskov Petersen

375 sider

U Press

Udgivet: Januar 2019

Birte Strandby