Shakespeare har efterhånden en del litteratur på samvittigheden ud over egne værker. Forfatteren P.D. James har eksempelvis i en krimi overbevisende frikendt Richard den III for mordet på dennes to nevøer netop i opposition mod historiens og Shakespeares placering af skylden.
I Julie er spørgsmålet, om skuespillet om Romeo og Julie faktisk kunne ende lykkeligt, og foregik det overhovedet i Verona?
Ifølge forfatteren finder den tidligste version af Romeo og Julie sted i Siena, der mere end nogen anden italiensk by er hjemstavn for familiefejder – især mellem familierne Tolomei og Salimbeni. I romanen varer fejden seks århundreder og påvirker helt uventet amerikanske Julia, der først ved sin tantes død opdager, at hun er italiener, er døbt Guilietta Tolomei og i øvrigt må rejse til Siena for at finde sin mødrende arv – Til skadefryd for hendes tvillingesøster, der har arvet tantens hus.
Inden for få dage efter ankomsten møder Julie både venner og fjender blandt andre tiltrækkende og uvenlige Alessandro, der mistænker hende for at være svindler.
Romanen er inddelt i dels Julies oplevelser – som potentielt offer, fordi hun forventes at have nøglen til en skat, og dels følges den første udgave af Romeo og Julie – en barbarisk historie med en lidt anderledes udgang end Shakespeares version, samt et uhyggeligt sagn der sammenkæder begivenhederne i fortiden og nutiden.
Forbindelsen til Shakespeare er velarrangeret og giver god mening, selvom det basalt er en spændings- og kærlighedsroman. Der er godt tempo og nogle gode overraskelser undervejs, men selve kærlighedsdelen er forudsigelig og puritansk, og kulminationen trækkes unødigt i langdrag.
Anne Fortier
Oversat af Nina Bolt
528 sider
Gyldendal
Udgivet: 9.06.2010
