Sofi Oksanens fjerde roman. Som i Renselse tager hun igen fat i Estlands historie med sovjetisk besættelse, tysk besættelse, og mere sovjetisk besættelse efter det tyske nederlag.
Oksanen skriver fremragende og engagerende om, hvad krig og besættelse gør ved mennesker, både dem der kæmpede for estisk selvstændighed og dem, der opportunistisk kæmpede for både Tyskland og Sovjet, her personificeret i en enkelt mand, Edgar Meos. Edgar, der i romanen hedder Edgar Parts, var en rigtig person, og hans liv og hans raffinerede om end lidet sympatiske talent for altid at tjene den mest magtfulde besættelseshær danner baggrund for romanen.
Edgar er også fætter til Roland, der kæmper for Estlands frihed, og det nærmeste vi kommer en usammensat karakter. Roland er kæreste med Rosalie, der efter sigende pludseligt begår selvmord. Roland bliver angiveligt dræbt under den tyske besættelse, men Edgar beslutter sig for at undersøge, om han trods alt er i live. Romanens slutning røber både, hvad der skete med Roland og med Rosalie.
Udover Roland møder vi karakteren Judiit. Hun er Edgars kone og efter et følelseskoldt ægteskab er hun mere end lettet, da Edgar forsvinder første gang i 1941. Hun forelsker sig i en højtstående tysk officer og nyder tilværelsen, indtil Roland dukker op og presser hende til at medvirke i flygtningetransporter. Edgar der i mellemtiden bistår den tyske værnemagt med blandt andet at afsløre flygtningetransporter, opdager Judiits rolle men frygter, at hun vil kunne angive ham. Både Judiit og Edgar er komplekse karakterer formet af angst og trangen til at overleve uanset prisen.
Flot fortælling måske Oksanens bedste.
Da duerne forsvandt
Sofi Oksanen
Oversat af Birgita Bonde Hansen
368 sider
Rosinante
Udgivet. 25.04.2013
Fås også som e-bog
Birte Strandby
