Her er en bog der nok kan give mareridt. Pigen, vores hovedperson, er syg og skal passes hos sin farfar. Han er ved at rydde op i kælderen og har fundet en gammel maskine, han vil vise pigen. Måske er det en iPad.

Når man tænder den, kan man se et hus på bunden af havet, og der medfølger havlyde. Der er også nogle personer ved huset. Det ligner farfar og pigen.

Pludselig kommer naboen styrtende og siger, at haven står under vand, og at han ikke ved, om de kan nå at afværge en oversvømmelse. Pigen står i kælderen og får våde sokker. På skærmen nærmer to mennesker sig, og maskinens billeder bliver pigens virkelighed.

Illustrationerne er holdt i dystre blå og grågrønne nuancer. Alle billeder er tosides, og der er vand på alle sider. Tegningerne trækker gyset og gruen tydeligt frem, og også for en voksen bliver fornemmelsen af magtesløshed og druknedød nærværende.

Det er en dybt fascinerende bog, men nok ikke en man vil lade sin syvårige læse alene. I andre anmeldelser er den blevet forbundet med overhængende klimakatastrofe og total ignorance fra de voksnes side. Det gør den ikke mindre uhyggelig, og det er bemærkelsesværdigt at der skrives litteratur til børnene om voksnes problemer, såsom The Trantrum that Saved the World.

Men måske er det den sikreste vej til forældrene – at få overbevist børnene om nødvendigheden af at reagere? De fleste børn vil sandsynligvis finde Huset på havets bund meget interessant. Den vækker nysgerrigheden, og mindre børn føler sig ofte tiltrukket af gru og katastrofer.

Martin Glaz Serup

Huset på havets bund

Illustreret af Lars Vegas Nielsen

26 sider

Gyldendal

Udgivet: 2018

Birte Strandby