Det er lidt over ti år siden, at forlaget TURBINE første gang (2011) udgav ”Hjulskift” af Vigdis Hjorth. I hjemlandet Norge så den dagens lys tilbage i 2007. Vigdis Hjorth har for længst slået sit navn fast. På den store scene især med romanen ”Arv og miljø”, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Selvsamme roman gav også Hjorth hendes litterære gennembrud i Danmark.
Romanen ”Hjulskift” falder ind under kategorien realisme og satire. Det er fortællingen om den 46-årige Louise, der er professor i litteratur. Karrieren går i princippet udmærket, men uden synderligt engagement og virkelyst. Privatlivet volder store kvaler! Ved bogens begyndelse er hun rejst til Sydfrankrig takket være et forskningsstipendium, men har svært ved at komme i gang. Hun befinder sig i et følelsesmæssigt vadested, hvor hun savner kærlighed, motivation og reel mening. Tilbage i Oslo møder hun til en festival Truls, der er bilsælger.
Truls er sød, sympatisk og charmerende. Men han er langt under hendes sædvanlige standard, må vi forstå. Han kan skifte hjul, men ejer ikke en eneste bog! Nok er Truls en form for intellektuel bilsælger fra provinsen, men kun til en vis grad. Der er utallige punkter, hvor han brillierer med uvidenhed, men ikke mindst uinteresse for al det, som Louise finder selvfølgeligt. Den tilbagelænede facon irriterer hende grænseløst.
Hvad vil der ske, når den første forelskelse lægger sig? Hvordan vil Louise håndtere Truls’ børn? Har de to en fremtid sammen eller er det en dødfødt idé?! Hun tænker meget på hvad, omgivelserne vil tænke og mene. Louise famler sig frem. Det er afslørende og ikke altid lige flatterende. Undervejs skræller Vigdis Hjorth lag af hovedpersonen. Det er både genkendeligt, sårbart, sympatisk og selvretfærdigt. Hovedpersonen har hang til kontrol, præstationer og orden. Hendes akademiske verden er det mest selvfølgelige på denne jord. Derfor møder hun Truls med fordomme og også foragt, når han tilgår tilværelsen på en helt anden let og ligetil måde. Som Vigdis Hjorth skriver: ”Alting er så enkelt for ham”. citat fra bogen. Måske er hun mest af alt misundelig?!
”Hjulskift” er letlæselig. For mange af os (kvindelige) læsere er den givetvis også genkendelig. Til en vis grad. Vigdis Hjorth italesætter de kulturkløfter, som mænd og kvinder i dag ofte oplever. Det ér alment kendt, at kvinder generelt uddanner sig mere end mænd. Deraf følger også en problematik med ”mangel” på kvinder i udkantsområder. Det kender vi i dén grad også her i landet. Hvor nødigt vi end vil acceptere det, så er der på et overordnet plan en kløft mellem Produktionsdanmark i udkantsområderne og ”salonerne” med de intellektuelle i storbyerne. De fleste af os vil nok gerne bygge bro. Men vi ved også udmærket, at det straks bliver meget vanskeligere, når det bliver helt personligt. Spørgsmålet er ikke altid om vi vil, men om vi reelt kan? Louise Berg har kærligheden som drivkraft til at bygge bro. Det er den største motivation og energikilde af alle. Alligevel forekommer opgaven med at forstå hinandens sprog og værdier enorm. Man kan indvinde at fremstillingen til tider er en smule klicheagtig. Det giver dog mening, når satiren også er et virkemiddel.
Vigdis Hjorth tegner et tankevækkende portræt af en akademisk kvinde, der kæmper med sig selv. Til tider en anelse overpædagogisk portrætteret. Hovedpersonen ønsker kærligheden på trods af kulturelle og samfundsmæssige skel. Men hun er oppe imod en svær modstander. Fortællingen er forfattet med nærvær, indlevelse, bid og også masser af glimt i øjet. Læs den! Du bliver både godt underholdt og skubbet til undervejs i ”Hjulskift”.
Hjulskift
Forfatter: Vigdis Hjorth
Oversætter: Ole Lindegaard Henriksen
Forlag: TURBINE
212 sider. Hæftet
Udgivelsesdato: Den 16. maj 2023
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
