Vi taler en del om indvandrere. Det er ikke så tit, at vi hører indvandrerens stemme. Men den kommer her for fuld udblæsning. Mahmoud er barn af pakistanske indvandrere. Hans far kører taxi, og hans mor er hjemmegående. Mahmoud fortæller om at bo med sin pakistanske familie i Oslo. Det omfatter også vilde historier, som for eksempel den om kvinden der døber sit barn Jihad. Det giver problemer, når hun er nødt til at kalde på ham.
Det er sommerferie, og Mahmoud keder sig, indtil hans onkel kommer på besøg fra Pakistan. Så får han til opgave at vise onklen rundt i Oslo og fortælle om skik og brug i Norge. For onklen bliver det kulturchok på kulturchok. Et er, at man kan gå på biblioteket udenfor åbningstiderne, noget helt andet er barselsorlov til mænd:
Man får fri fra arbejde, fordi man har gjort en dame gravid?
Mahmoud morer sig dejligt med at udpensle forskellene mellem Pakistan og Norge og tager sin onkel med til gay parade og til nudiststrande.
Mahmoud er en fantastisk turleder også for læseren, og nogle af de gængse fordomme bliver sparket til hjørne med en femtenårigs overlegne og elegante humor.
I virkeligheden er hans familie godt integreret. Ikke mindst har hans mor fanget de norske værdier herunder kvindefrigørelse. Det får hun brug for, da familiens yngste, Mahmouds lillebror Ali, bliver klar over, at han hellere vil være en pige. Det giver helt nye og i første omgang umulige udfordringer for familien, men med Mahmoud som guide kan alting lade sig gøre.
Mahmouds lynintegreringspakke … Erna Solberg ville være så stolt af min pakke.
Hør lige her!
Gulraiz Sharif
Oversat af Nete Harsberg
175 sider
Gyldendal
Udgivet; 27.08.2021
Birte Strandby
