Augusta fra Randenge i Sønderjylland er rejst til Paris for at søge lykken som maler. Fra Paris sender hun et postkort til Martin der snart følger efter for at finde sammen med hende i Paris. Han spiller violin og glæder sig til at spille ved cafeerne. Året er 1913.

Martin bliver elev hos russeren Sokolov i Paris. Han er en streng underviser, men via ham får Martin chancen for at være med i orkestret, da Stravinskijs Sacre du Printemps har sin skandaløse premiere i Paris.

Martin øver meget. Ind i mellem leder han efter Augusta. Han finder den kunstskole, hvor hun har fulgt undervisningen, men finder ud af at hun ikke har vist sig på skolen længe. Augusta er på et skråplan, og bliver siden involveret i en mordsag.

Martins lærer Sokolov tilbyder Martin et værelse hos ham og hans familie, men med den bagtanke at Martin skal gifte sig med Sokolovs datter. Ingen af de unge er interesseret i forbindelsen, og til slut tager Sokolovs kone affære på sin egen måde.

Romanens sidste del rummer masser af handling og spænding, og beskrivelsen af parisernes modtagelse af musik og ballet er velfortalt, men første del – før koncerten – er omstændelig og lidt tung rent sprogligt. Flere steder studser man over sprogbrug: kan man klæde sig yndefuldt? Kan en vabel brede sig? Og ikke alle metaforer bidrager til læserens forståelse: Mennesker fra Randenge var havfugle, om natten forvandlede de sig til vadefugle, som fandt stierne i den blotlagte havbund. 

Det er lidt en skam, for historien har sin charme ikke mindst med den skandaløse koncert som omdrejningspunkt.

Offervilje

Lone Mikkelsen

214 sider

Attika

Udgivet: 2023

Birte Strandby