Havnen handler om skæbner i det sydfynske øhav. Tre venner, Jens, Bo og Erik mødes hver dag på havnen for at se, hvem færgen bringer med sig. De er alle tre midt i fyrrerne og har været arbejdsløse i et par år. Bo bor alene, Erik er gift, og Jens bor sammen med sin kæreste der vækker ham med kys og kaffe og henter magnyler til ham, hvis den har været høj dagen i forvejen.

En dag går Maj i land fra færgen. Hun viser sig at være Bos kæreste fra en sommer for mange år siden, og Bo er ikke længe om at genkalde sig sin forelskelse. Maj får arbejde i byen, og hun fortæller Bo om sin datter der lever et hårdt liv i Hamborg som prostitueret og i kløerne på mafiaen. De tre helte beslutter sig for at redde datteren og stævner ud sammen med gamle Thomsen på hans kutter for at hente pigen tilbage til hendes mor.

Det kunne have været en rigtig god historie, men der er for mange sproglige humpler til, at man kan nyde hele læsningen. Måske er det humor, måske er det indforstået sprogbrug fra havnen i Ærøskøbing, men for læsere udenfor kredsen er det en smule sært, og årsagen til at læsningen aldrig bliver helt uproblematisk:

Stilheden var rørende,

han snorkede ganske fortrinligt,

for at finde ud af hvor motorisk han kunne bevæge sig …

Det er en skam, for der er masser af potentiale – også i den venlige betjent og borgmesteren på racercyklen, ligesom der flere gange er tilløb til gode steds- og situationsbeskrivelser:

Alt skulle være lutter idyl på kutteren. Det eneste, de manglede, var harmonikaen

… et lille fiskerleje fra en fjern fortid, hvor fiskerlivet og dets traditioner var en betydningsfuld del af øens livsnerve.

Ligeså er der humoristiske indslag som Jens der cykler ud og stikker sin kniv i dækkene på kørelærerens bil efter at være dumpet til teoriprøven, og hjemløse Jesus der øjner muligheden for et hurtigt lift til Danmark. Men samlet er romanen lidt af et forhindringsløb.

Peder Vilhelm Sørensen

Havnen

242 sider

mellemgaard

Udgivet: 2017

Birte Strandby