Den tid hvor børnebøger først og fremmest skulle bidrage til opdragelsen og gøre børn trygge er tydeligvis forbi. I hvert fald kan man sagtens få mareridt af Nivemaskinen, for hvem kan vel være uberørt, når små uskyldige sovedyr kastes ud i sneen af store, ondskabsfulde ulve?
Anita Krumbach tager igen fat i de dystre aspekter i børnelivet. Ydermere har Cato Thau-Jensen med sine spændende og uhyggelige illustrationer understreget, hvor stor og væmmelig ulven er, og hvor skrøbelig – og lyserød – den lillebitte bamse er. Alligevel er der en slags eventyrtryghed i fortællingen: Den onde får sin straf til sidst, og de gode belønnes. Det var netop de elementer der fik børnepsykologen Bruno Bettelheim til at hævde, at eventyr havde terapeutisk værdi for børn, fordi de anerkendte, at gode forældre sagtens kunne have mørke sider, og ikke mindst at man kunne komme helskindet gennem barndommen trods truende omgivelser.
Universet består her af Lille, der er et sovedyr, af Store, der er en ond ulv og af et jeg – fortælleren, der angiveligt er en lille, venlig ulv med et sovedyr og en utilregnelig forælder.
Store er generelt usympatisk, en trussel mod ulvebarn og bamse. Den lille bamse græder i søvne, og for at beskytte den, bygger ulvebarnet en nivemaskine, der i monstrøsitet kan slå den værste ulv. Maskinen har en rød startknap, to store sakselignende kæber og en katapultanordning.
For det barn der kan lide at gyse, er der vidunderlige illustrationer, en skræmmende fjende og en demonstration af hvor galt det kan gå for ulve der er farlige for deres omgivelser.
Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen
Nivemaskinen
32 sider
Høst & Søn
Udgivet: 27.01.2017
For børn 5+
Birte Strandby