Joyce Carol Oates er en af USA’s største og for den sags skyld mest produktive forfattere med en alenlang række litterære priser i baggagen. Oates har leveret en ordentlig dynge murstensromaner. Den nyeste (på dansk) er dog en mindre sag på knap 170 sider, men det er helt vildt så stærk og uhyggelig den tragiske fortælling om gruppevoldtægt, skjult hævn, ondskabsfuldhed, samvittighedsløshed – og et impotent retssystem hvor smarte og helvedes dyre advokater forvandler voldtægtsforbrydere til noget der minder om ofre – virker.
Den enlige mor, Teena Maguire, og hendes 12-årige datter bliver natten efter 4. juli festen overfaldet af en bande unge mænd. Meena bliver grusomt massevoldtaget og banket til en hårdbredde fra døden. Det lykkes datteren at skjule sig under tumulten, og da gerningsmændene forlader stedet får hun tilkaldt hjælp til den bevidstløse Teena.
Efter adskillige dage i coma vågner Teena op, men hun er voldsomt skadet af overfaldet. En parodi på en retssag går nu i gang. Forsvarerne og de anklagedes talrige familier skyder skylden for overfaldet på Teena med falske anklager om løsagtighed og prostitution. Selvom gerningsmændene er blevet identificeret både af datteren og gennem dna-beviser, så kører sagen meget langsom gennem retsmaskineriet med de anklagede på fri fod og megen snak om: Hun var nok selv ude om det…’
Den unge betjent Dromoor er den første på gerningsstedet, og han kan ikke glemme synet  af Teena og datteren, Bethie. Efterhånden som retssystemet ser ud til at spille fallit, føler han sig tvunget til at tage sagen i sin egne hænder og udøve sin egen retfærdighed.
Med stor indlevelse får vi en beskrivelse af den lille Bethies liv efter voldtægten. Hendes barndom er med et slag forbi. Nu er hun ‘hende fra sagen’ og hende der har angivet mændene til politiet. Hun får en ensom skolegang og ser ud til at udvikle sig til en ensom skikkelse. De unge mænds hukommelse er millimeter lang og de føler hurtigt, at de er udsat for den største uretfærdighed med den retssag. Og Dromoor vil bare have lidt retfærdighed og have at de to ofre igen skal kunne føle sig trygge.
Det er en gribende dramatisk fortælling som Oates formidler med stor autoritet. Romanen er så engageret og besk i sin fremstilling af den amerikanske offentligheds forhold til voldtægter, at læseren krystalklart hører Oates indignerede stemme. Det er en ond roman om fortvivlelse og afstumpethed og ødelæggelse af en lang række mennesker både skyldige og uskyldige. Fremragende litteratur.
Forfatter: Joyce Carol Oates
Oversættelse: Ellen Strandgaard
170 sider
Forlag: Verve
Udg.: 25.01.2011
5 glober