Det begynder som en bedre krimi, fortsætter som satirisk samfundsroman, og så er det hovedsageligt en bjergtagende skildring af mennesker og deres reaktioner på svigt og svindel.
Den 11. september 2001 finder man liget af en kvinde på Skodsborg Strand. Fundet overskygges af andre begivenheder, og politiet opgiver sagen, selvom der er nok at undre sig over.
Romanens nutid er 2008, men tilstandene i det lille kongerige grænser sig til det science fiction-agtige – nationalistpartiet har vundet valget, et Nationalministerium er oprettet, og som en ekstra reaktionær markør findes den aktive forening Børns Adgang til Livet, der ønsker forbud mod abort. Der er een avis tilbage i landet, og kun 7% af befolkningen er opmærksom på dens eksistens.
I dette klima findes det hæderkronede børnehjem Kongslund, og her umiddelbart før forstanderindens tresårs jubilæum modtager syv mennesker, adopteret fra hjemmet i 1961, hver et brev med gådefuldt indhold. Det giver panik både i Nationalministeriet, på en fjernsynskanal og hos det døende dagblad. Dagbladets berygtede skandalejournalist øjner et tiltrængt scoop og fejrer med en artikel, der insinuerer, at børnehjemmet har bortadopteret prominente personers hemmelige uheld. I hælene på artiklen følger opklaringen af de syv personers forældreforhold og de fantastiske krumspring der er udført for at undgå opklaring.
Romanen er vidunderlig, indviklet og krævende mættet med sublime personbeskrivelser og tilbageblik i ‘Blinkende-Lygter-stil’ – altså psykisk underskud og uformåen, og selv mordene er nuancerede: Der er affektdrab, ’praktiske drab’ der skal fungere som problemløsning og drab forårsaget af dumhed. Den stenede vej til sandheden om børnene er spækket med bristede drømme og enestående gennemtænkt bedrageri.
Det syvende barn
Erik Valeur
692 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 19.08.2011
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks