En række erindringer/refleksioner over afgørende hændelser i forfatterens tilværelse med vægt på tilstande af frygt og ikke-frygt. Det sidste formidlet i forbindelse med en trafikulykke, Ib Michael og hans familie var involveret i, hvor forfatteren nærmest pr. instinkt påtog sig en rolle som fotograf i en situation, hvor andre måske havde været i chok.

Det er en omfattende bog der spænder fra Amygdalas betydning for frygt – hvis man ikke havde nævnte hjernecenter, ville man ikke kunne føle frygt – fordel eller ulempe? – til overvejelser om sproget som mulighed og begrænsning med udgangspunkt i indianske sprog, hvis ordforråd muliggør andre betydninger end dem, vi konstruerer i europæiske sprog.

Blandt flere erindringer er der et nervepirrende møde med de columbianske guerillaer, FARC, og der er forfatterens tre dage lange Robinson Crusoe oplevelser, der afsluttes med en opvågning med udsigt til et geværløb. Efterfølgende er der en diskussion af den italienske kunstner Mantegnas billede af Madonna med sovende barn, som ifølge forfatteren ikke er sovende, men dødt og et udtryk for den sene middelalders pest og armod.

Det er store, afgørende oplevelser – om grænseoverskridende hændelser i opvæksten, og om at blive forvekslet med en ond myte. Formidlingen er jævnt krydret med kritik af eksempelvis dansk drikkekultur versus hollandsk accept af hash:

Det er bedre at drikke sig fra sans og samling end at euforisere sig … Ved at holde på spiritus holder vi på vores identitet.

og amerikansk krigsretorik:

Den er ikke er med os, er imod os! … for hver gang vi istemmer det, har vi gjort verden – og ikke mindst os selv – mindre.

Ib Michael

220 sider

Gyldendal

Udgivet: 29.03.2012