Hændelsen begynder med en fødsel i Madrid. Vandet går og danske Cecilie, den vordende mor, ringer til spanske Gabriel, den vordende far, og det er kort herefter, at den gode stemning ødelægges. Oplevelsen på fødestuen er brutal underkendelse af morens rolle – i strid modsætning til de harmoniske fødsler, danske jordemødre og fødeafdelinger har arbejdet og agiteret for i årtier. Men der kommer et barn ud af det. Cecilies næste udfordringer er smerterne og kampen om barnet med Gabriels forældre, der ser anderledes på børneopdragelse end Cecilie.
Dernæst begynder Gabriel at ændre sig. Han bliver længe på arbejde, går ud med vennerne om aftenen, og han behandler Cecilie og sønnen mere og mere uvenligt. Samtidigt sker der mærkelige ting, Cecilie hører bankelyde i lejligheden, bøger falder på gulvet i rum, hvor ingen opholder sig. Stemningen bliver mere og mere truende og ender i et eksplosivt crescendo med mange ofre.
Der er en snert Rosemarys baby over opbygningen, en harmonisk, realistisk hverdag erstattes af surrealisme og ondskab/spøgelser, der tumler rundt i de levendes verden, fordi de ikke er blevet klar til at overgå til de dødes.
Romanen er delt mellem Cecilies oplevelse af den snigende trussel og uddrag fra den fiktive bog/rapport Hændelsen på Plaza Santa Ana, og de to dele bygger fint op til en bragende afslutning. Gode er også betragtningerne om kampen med svigerforældrene om børneopdragelsen, der angiveligt tager udgangspunkt i ældre spanieres manglende opgør med franquismen, den dermed forbundne menneskefjendske katolicisme og den klassiske del og hersk-logik omfattende litteratur om børneopdragelse, der ligefrem antyder, at spædbørn er i stand til at planlægge at kaste op for at få forældrenes opmærksomhed.
Men ovenpå en super spændingsopbygning og et godt billede af Cecilies tanker og vanskeligheder lever slutningen alligevel ikke helt op til den originalitet, der præger romanen i øvrigt.
Hændelsen
Anne Sofie Allarp
246 sider
People’s Press
Udgivet: 04.10.2012
Birte Strandby
