Ninkah har haft en drøm om at rejse til Afrika med sin familie, men børnene er ved at smutte hjemmefra, og hendes ægtefælle forkaster Afrika som en tabt ungdomsgrille. Det får Ninkah til at søge efter en mere udfordrende tilværelse, og hun stikker af til Berlin med sin datters dramalærer. Det er indledningsvist ren idyl, men der er et par ting dramalæreren ikke har fortalt Ninkah, og hun afslutter forholdet og tager tilbage til Danmark. I lufthavnen møder hun to indtagende unge mennesker. De er søskende, søde og omsorgsfulde, og det ender med at Ninkah følger med dem til Paradis: En lille skjult koloni af Amish-folk på en ø tæt ved Aalborg. Der oplever Ninkah den sande tilværelse i pagt med naturen, uden moderne hjælpemidler og med lokum i gården. Det emmer af nærhed og fællesskab, men selv denne lille gruppe mennesker, hvis hovedbudskab er omsorg for medmennesker, har et enkelt skelet i skabet. Ninkah begynder så småt at savne sin familie, men det er ikke så let at komme væk fra øen, og hvad kan man i øvrigt forvente, når færgemanden hedder Karon?
Personerne der med glad naivitet udtrykker begejstring for alle de små ting fra fuglefløjt til arbejde i stalden, er ikke overbevisende troværdige. Sproget er ugraciøst og overforklarende, overhjerteligt og koloniens glade kristne tenderer det karrikerede.
Til gengæld indeholder romanen nogle farverige påstande om, at Danmark rummer fire hemmelige Amish-lignende sekter, som myndighederne ikke kender noget til af den simple grund, at sektens medlemmer ikke er hverken på støtten eller producerer noget, der kan skabe stor indtjening.
Nelly Sander
250 sider
mellemgaard
Udgivet: 29.10.2012
Birte Strandby
