Jess har netop afsluttet sine universitetsstudier med udmærkelse, og hun har modtaget en pris for botanisk malerkunst, som skal overrækkes af Kate, der er enke efter den kunstner, der indstiftede prisen. Kate betages af Jess som viser sig dels at ligne et menneske fra Kates ungdom og dels viser sig at være en efterkommer af vedkommende. Jess tager glad imod Kates tilbud om at opholde sig hos hende og hendes familie, og hendes lighed med farmoren forårsager både glæde og uro, og får på sigt skeletterne – her lig med sandheden om hvem der er far til hvem – til at vælte ud af skabene.
Sideløbende med Jess’ historie og tilbageblikkene til Jess’ farmors historie er der bifortællinger om andre familiemedlemmer, blandt andet om Kates søn og svigerdatter, der er flyttet til Canada for at reparere deres skrantende ægteskab. Det går ikke, som de havde forventet, og svigerdatteren og børnene vender tilbage til England.
Som læser gælder det om at holde tungen lige i munden. Der er mange personer, og de skal alle forholde sig til hinanden på kryds og tværs, når de ikke lige drikker kaffe sammen eller sjældnere – går på pub.
Bortset fra tilbageblikkene er romanen fortalt i nutid, og der er rigtigt mange dialoger. Det giver indtryk af en livlig handling, men der sker mildest talt ikke ret meget. Måske flytter nogle af karaktererne sig en anelse, men der er ikke meget, der kan flytte noget hos læseren.
Romanen er blevet sammenlignet med Rosamunde Pilchers Konkylie-samlerne, men er om muligt endnu mere blottet for kant end denne.
Haven ved floden
Marcia Willett
Oversat af Lene Schiøtt
288 sider
Cicero
Udgivet: 11.09.2012
Birte Strandby
