Ava rejser fra Dublin til Hongkong for at finde lykken. Hun lever af at undervise rige folks børn i engelsk grammatik. At det lige bliver grammatik skyldes, at hun ifølge sine kolleger er ‘uden varme’’, hvilket åbenbart er helt fint, når man skal undervise i grammatik.
Så møder hun Julian, der arbejder med finanser. Hun flytter ind i hans lejlighed, og de får en slags forhold, hvor hun undertrykker sine venstreorienterede og feministiske tilbøjeligheder:
I var forskruede individer, men tilpasset hinanden, som en Noas ark for sociopater.
Ava forelsker sig, men er ikke sikker på, at Julian også gør. Julians venner betragter Ava som en der skal udfylde overgangen fra en tidligere kæreste til den næste passende kæreste, og det lykkes Ava at kontrollere sin lyst til at rive håret af hende der ffortæller det.
Julian forlader Hongkong for at rejse til England i nogle måneder, og Ava forudser et savn, men møder så Edith. Edith er alt det, Ava gerne vil være, og de bliver et par. Det går godt, men så annoncerer Julian, at han flytter tilbage til Hongkong, og det sender Ava ud i endnu en krise. Hvem er hun, og hvem elsker hun?
Romanens største force er Avas jeg-fortæller og den uforlignelige, sommetider resignerede, humor der præger nærmest alle siderne. Især har Ava mange betragtninger om klasseskel, fattige irere og englændere der har gået på Cambridge, og det giver gode omend noget kyniske perspektiver på verdens indretning og på det problematiske i at forelske sig i en af sit eget køn, når man stiller med gårsdagens fordomme, forventninger og traditioner.
Godt selskab
Naoise Dolan
Oversat af Signe Lyng
304 sider
Gutkind
Udgivet: 2021
Birte Strandby
