Så er der mere om fædre og sønner: I lighed med romanen Vildnisset er der her dybe spor efter en alkoholiseret far, der tilbringer sin tid på værtshus. Blot er Vildnisset fortalt fra børnehøjde, og i Før det sidste veksler hovedpersonen mellem barnets, den unges og den voksnes tilbageblik. Romanen er skrevet til en ’du’, en kvinde der har forladt fortælleren. Medvirkende er også Max, vennen og partneren i de skumle, medieombruste og meget succesrige foretagender (ejendomshandel), de har i fællesskab. Desuden optræder en mor der arbejdede for hårdt, en søster der var narkoman og jævnligt besøgte barndomshjemmet for at rydde det for værdier eller køleskabet for mad samt fraskilte hustruer og flere børn, hvoraf kun Filip, der insisterer på rollen som søn, og en anden søn Jonas, der er potentiel morder, dukker op i fortællerens liv.

Forholdet til den ukendte kvinde har været afgørende, og fortælleren tager en omkostningstung afsked med sin tidligere tilværelse og lejer et ensomt beliggende sommerhus ved kysten nær halvforladte småbyer med navne som Bethania og Siloam. Det holder hårdt at være alene. De lokale trænger sig på, nogle med besynderlig adfærd og nogle med overraskende hensigter, men alt i alt virker det ligegyldigt, om hovedpersonen er til stede eller ej, og netop denne betydningsløshed redder paradoksalt hans liv.

Autentisk, indfølt, lægger op til en fylde, der også findes i Peter Seebergs Fugls føde, men romanen her lover mere end den kan holde: Et vældigt bedrag omtales flere gange, men hvori præcist bedraget består, forbliver uafklaret.

Ny jagt på gammelkendt begreb: Meningen med det hele.

Niels Lund

213 sider

Gyldendal

Udgivet: 14.04.2010

Birte Strandby