Romanens struktur er velkendt – den trinvise afsløring af den katastrofe, der annonceres ved historiens begyndelse men ikke røbes. Det gør ikke romanen ringere: I første kapitel møder vi hovedpersonen Vemund. Vemund er teenager, bosat i en lille norsk by, og da læseren møder ham, har han netop af sin psykolog fået til opgave at fortælle om nylige begivenheder i den lille by, der har ført til lemlæstelse og drab.
Efterfølgende går han tilbage i tiden for at fortælle om, hvad der førte til de ulykkelige hændelser: En forelskelse, en fest og en drengegruppe der udvides med Two-Face.
Two-Face er netop blevet løsladt fra fængslet, han er tilknyttet en dansk fascistisk organisation og planlægger et angreb på lokale flygtninge. Med styrke, penge og retorik køber han sig til lederskabet i gruppen.
Vemund er jeg-fortælleren. Han bor alene med sin mor, der gør sit yderste for at være en god forældre men ikke rigtigt kan give sønnen tilstrækkeligt modspil, og Vemunds stilfærdige følgagtighed får uhyggelige konsekvenser.
Vemund er forelsket i Maria, og det ser ud til at være gengældt. Men kontakten med Two-Face og kliken er ødelæggende for det begyndende forhold. Ydermere blander forældrene sig med de bedste hensigter og de dårligst tænkelige resultater.
Den langsomme opbygning til den katastrofe vi aner i horisonten, er en romanens store forcer. Men også den begavede dreng, der egentligt har sine værdier på plads, men blot ikke evner at sige fra i tide, er troværdigt fremstillet. De unges forelskelse knap så overbevisende – eller er det almindeligt, at unge ligefrem laver formelle aftaler om at kysse.
Lars Mæhle
Oversat af Mads Heinesen og Arko Højholt
166 sider
Vild Maskine
Udgivet: 27.02.2015
Ungdomsroman
Birte Strandby
