Endnu en selvhjælpsbog om hvordan man ’kommer sig selv nærmere’, bliver modigere og forfølger egne mål, altså tilsidesætter den overvenlige omsorgsperson man  muligvis er opdraget til at være og melder klart ud, hvem af vennerne man har brug for og hvem der ikke længere virker stimulerende for den person, man gerne vil være fremover. På en pæn måde naturligvis. Desuden er der et kapitel om sund egoisme ud fra den betragtning, at man med en vis basal selvglæde udgør et større bidrag til fællesskabet.

Der er mange råd om, hvordan man kommer fri af det hæmningsstyrede hængedynd, blandt andet rådes læseren til at sige tingene ligeud jfr. den ovenfor nævnte sortering i vennekredsen:

Vi kan alle tåle sandheden. Uden undtagelse.

Her har forfatteren vist glemt sin Ibsen, mens hun maner til sandheder i en grad, der virker uigennemtænkt og unødvendig.

Trods de mange ord og hyggesnakken sker der ikke rigtigt noget i bogen. Der er dog indlagt øvelser, så man kan lære at flytte sig, og en del af spørgsmålene kræver virkelig eftertænksomhed:

Hvornår har du betalt en høj pris for noget, du gjorde – for senere at opdage, at det var prisen værd?

Spredte historier om kvinder der har besluttet sig for at ændre deres tilværelser bryder monotonien, men tilfører ikke noget, der ikke er set før.

Og hvem er målgruppen – er det hende i det voldsramte ægteskab, en undertrykt/selvundertrykkende kvinde i midten af trediverne med en heftig bagage af mindreværdskomplekser eller husmoderen anno 1960?

Har vi brug for denne type bøger så mange år efter 1968 og selvstændighedskulturens indførelse?

Anja Vintov

216 sider

Gads Forlag

Udgivet: 23.08.2010

Birte Strandby