Fed, flommet og forbigået
Vanessa Joy Hobbs har skrevet en biografi om, hvordan det er at være model med spiseforstyrrelse, og det handler også en del om at være teenager og på kant med begge forældre om end på forskellig måde. Det er en 246 sider lang kamp, men for læseren kan det være ganske vanskeligt at forstå, hvem der er modstanderen, og 246 sider betyder, at der er svimlende mange jeg’er. Skrivningen af bogen har nok haft terapeutisk værdi, som den sikkert vil have for andre unge med lignende vanskeligheder. Derimod kan den trods et livligt, afvekslende sprog godt være lang at arbejde sig igennem for en læser, der ikke er helt med på præmisserne eller helt indstillet på den voldsomme selvcentrering.
Vanessa er 15 år i 2009 og må i en periode stoppe som model for at få bugt med sin spiseforstyrrelse, og så skal hun begynde i 1. g. Forældrene reagerer forskelligt, moren med utrættelig omsorg men uden forståelse. Faren derimod skælder ud, lukker hende ude fra familiefesterne og overlader hendes værelse i hans hjem til hendes lillesøster. Da det er rigtig galt, truer de med at tage hende ud af skolen:
Så de vil lette presset på mine skuldre, ved at lægge yderligere pres på mig? Det giver da mening.
Vanessa møder forskellige repræsentanter fra det danske behandlingssystem, men ingen af dem kan sætte sig ind i Vanessas lidelser.
Heller ikke modellernes verden anerkender problemet:
Utroligt, at der i den industri ingen er, der anerkender spiseforstyrrelse som et faktisk problem, men at alle indirekte hylder sygdommen.
Vanessa Joy Hobbs
246 sider
gads forlag
Udgivet: 26.01.2015