Scene fra livet i provinsen

Hr. Grandet er en fornæret og ustyrligt rig mand. Han har i 1789 – efter udråbelsen af Den Franske Republik – med fordel opkøbt kirkens besiddelser i Saumur. Senere arver han sin hustrus familie. Han er i 1806 den mest beskattede mand i Saumur, og sandsynligvis også den rigeste. Selv omtaler han sig som fattig, og han lever med sin kone, datter og tjenestepigen Nanon i yderst beskedne kår, og med de tre kvinders besynderlige og totale accept af hans formynderiske husholdning:

Filosoffer, der møder kvinder som Nanon, fru Grandet og Eugénie, har ganske givet ret i at mene, at Forsynet i sit grundvæsen er ironisk.

Omgivelserne er dog ikke uvidende om, at datteren, Eugënie, står til at arve betydelige rigdomme, og især to familier har deres gang hos Hr. Grandet i håb om at redde deres sønner et godt parti.

Da datteren bliver 23, tager hr Grandet hendes fremtid op til overvejelse, men da de om aftenen fejrer datteren sammen med de to bejlere og deres familier, dukker Grandets nevø fra Paris op. Hans far har gældsat sig og beder i et brev Grandet om at tage sig af den unge mand.

Den unge charlatan, Charles, repræsenterer alt det moderne og elegante ved Paris, og det tager fuldstændigt pusten fra Eugénie der aldrig har oplevet noget så fantastisk. De andre gæster er ikke blinde for hendes betagelse, og på hjemturen beslutter de to familier at gøre fælles sag mod fætteren:

Ville pariseren mod kunne modstå en storm  af indsmigrende antydninger, slesk bagtalelse, sødladen sladder og uskyldige fornægtelser …

De to unge forelsker sig, men Grandet sender Charles på rejse til Indien. Der går lang tid, inden Eugénie hører fra ham, og i mellemtiden ændres alt.

Umiddelbart kunne Eugénie Grandet aspirere til at være en kærlighedsroman, men den handler i langt højere grad om begær efter rigdom, og den handler om, hvordan Eugénie langsomt mister sine illusioner – men trods alt ikke udvikler den nærighed der kendetegner hendes far. På sin vis er romanen en slags tragedie. 

Balzac maler sine karakterer omhyggeligt og detaljeret. Som fortæller er han indlevende og alvidende, og det er let at lade sig fængsle af romanen. Der i øvrigt udkom første gang i 1833. Bogen er oversat til dansk flere gange, senest i 1970.

Det er menneskets frygtelige vilkår! Det kender ingen glæde, der ikke kommer af uvidenhed om et eller andet.

Eugénie Grandet

Honoré de Balzac

Oversat afM ette Olesen

241 sider

Turbine

Udgivet: 07.06.2024

Birte Strandby