Rumi er et matematisk geni, og fra hun er fem år gammel planlægger hendes far, Mahesh, et krævende program, der dels skal give hende flere timer daglig matematik og dels skal holde hende fri af verdens fristelser, så hun kan koncentrere sig om sin uddannelse.
Som 14-årig består Rumi en optagelsesprøve til Oxford, men Rumi er også et almindeligt barn, og i en del af den tid, hvor hun skal sidde på biblioteket og løse de opgaver, hendes far har stillet hende, læser hun Enid Blyton i smug, og i en periode stjæler hun slik i de nærliggende forretninger. Hendes sociale færdigheder udvikles ikke med samme hast som de faglige. Hun kan udregne, at muligheden for at komme til at følges hjem fra skole med klassekammeraten John er 0,2142, mens sandsynligheden for, at hun nogensinde bliver andet end en klassekammerat for ham er mindre end 0. Hun har ikke tid eller mulighed for at være sammen med jævnaldrende. På et tidspunkt ringer hun til alarmcentralen blot for at tale med nogen, og romanen og den omhyggelige opdragelse kulminerer i et oprør.
I sin helhed kan man tale om et barns udvikling til teenager, og hvad der leder frem til de protester, der skal frigøre teenageren fra forældrene.
Historien er skrevet masser af gange, men Rumi adskiller sig ved at være et geni, og ikke mindst ved at hendes forældre som indiske indvandrere i England har særligt store ambitioner på deres børns vegne.
Det er et glimrende nærbillede af et slagsmål med opdragelse, forældre, kultur og måske interessant for både teenagere og deres forældre.
Forfatter: Nikita Lalwani
Oversat af Charlotte Grubb
312 sider
Lindhardt og Ringhof
Birte Strandby
