Paolo Poloverdo bor ved verdens ende, den sydligste spids af Chile. Han bor sammen med sine forældre på det øde sted, indtil morderen Angel Allegria på sin flugt mod syd ankommer til Paolos hjem. Angel dræber Paolos forældre, men tøver overfor Paolo, der er lille, snavset og gennemblødt af regnen.
– Jeg har aldrig dræbt et barn, sagde han.
– Det har jeg heller ikke, svarede Paolo.
Angel er en forhærdet forbryder, der betragter døden som en praktisk løsning, men han dræber ikke Paolo. Tværtimod bliver Paolo det første menneske, Angel nogensinde har knyttet sig til. Og i barnets verden er Angel nu den eneste voksne.
Senere dukker Luis op. Luis er også et menneske på flugt, men ikke fra politiet. Han lærer Paolo at læse, og Angel lider alle helvedes kvaler, fordi han bliver skinsyg på Luis. Han planlægger at dræbe Luis, men gør det ikke af hensyn til drengen.
De tre mennesker bor sammen et par måneder, men da de kan se, at forrådet er ved at slippe op, begiver de sig ud på rejse. Luis har penge i banken, og de beslutter at indkøbe nogle får. Men inden de kommer så langt, møder Luis en pige og taber interessen for det fælles projekt, så Paolo og Angel rejser videre uden Luis.
Tingene går ikke som planlagt, men Paolo og Angels venskab udvikler sig, og Angel føler sig mere og mere som Paolos far, ligesom Paolo betragter Angel som far.
Det var lige præcis dette tilværelsen bestod i: daggryets uvisse fødsel, et sovende barns åndedræt og en grov mand med en morders hænder der sad i mørket og havde ondt i sjælen.
Som hos chilenske Allende er der magi i romanen, og Paolo får mulighed for at lege med ånder.
Forfatteren skaber forbindelse mellem læseren og sine tre hovedpersoner, og resultatet er en velfortalt fortælling om skæbner, frygt og mod.
En morders tårer
Anne-Laure Bondoux
Oversat af Niss Stricker
205 sider
Vild Maskine
Udgivet: 31.05.2019
Birte Strandby