Dødvande

Peter Mogensen har ført dagbog om livet på Christiansborg fra 2007 – 2008, og det er ikke kedeligt. Deprimerende måske, men ikke kedeligt.

Ifølge forfatteren er det problematisk, at VKO-samarbejdet trods de konservatives lede ved en usmagelig udlændingepolitik, er så uhyggeligt massivt. Det skyldes dels skattestoppet og dels en svag opposition. En indvending mod den påstand kunne være, at sådan så det også ud for Socialdemokratiet før 2001, men dengang var de radikale en af samarbejdsparterne, og de var jævnt troløse, hvorimod Dansk Folkeparti ikke har andre steder at gå hen og derfor er en solid støtte til Venstre. Danmarks deltagelse i Irak-krigen fremhæves som et af de bedre eksempler på fraværet af et samarbejdende folkestyre.

Peter Mogensen foreslår derfor, at vi kommer vores demokrati til hjælp blandt andet ved at indføre en parlamentarisk regel om tre fjerdedels flertal, når det skal besluttes, om Danmark skal deltage i en krig og at indføre oppositionens ret til offentlige høringer og flere andre tiltag, der kan kompensere for den demokratiske ubalance.

I øvrigt er omfatter Dødvande en underholdende gennemgang af de sidste års politik herunder adskillige kommentarer til vores kvalmende og skamfulde udlændingepolitik samt naturligvis tilblivelsen af Ny Alliance, der indledte med det ædle formål at mindske DFs magt, hvilket måske nok var lidt tyndt for et partiprogram samt Helle Thorning-Schmidts startvanskeligheder som leder uden støtter, og Margrethe Vestagers kamp for at blødgøre tonen overfor Venstre.

Lidt mærkelig er forfatterens bemærkning om, at det er klogt at tænde op under dem derude (regionerne), for de er mestre i at give aben videre til Christiansborg. Og her gik man og troede, at det var regeringen, der blev ved med at sende aben videre til regioner og kommuner.

Dødvande er en usminket, brutal gengivelse af landets styre både når de laver noget fornuftigt, og når de diskuterer hovedbeklædning.

Dødvande

Forfatter: Peter Mogensen

272 sider
Forlag: Gyldendal