Razan Haugaard er projektleder i Bydelsmødre, en non-profit organisation der arbejder for at støtte kvinder der er isolerede og som det etablerede samfund har vanskeligt ved at nå. Formålet er at bringe kvinderne videre, og ligeværdighed, respekt og anerkendelse er blandt organisationens værdier.
Dorte Hygum Sørensens bog fortæller historien om Razan der sætter mange danske tilværelser i relief. Razan er født i Irak. Som 13-årig blev hun giftet væk til en mand der var langt ældre end hende. Han var kurdisk frihedskæmper, og efter et par år måtte parret flygte til Irak. Siden forsøgte de at komme til Sverige, men blev ved et tilfælde stoppet i Kastrup Lufthavn. Efter Sandholmlejren landede de i Nykøbing Falster. Da var Razan 18 år gammel og havde to små børn.
Modtagelsen i Danmark var eksemplarisk, og Razan var meget motiveret for at lære dansk og få en uddannelse. Det fører både godt og skidt med sig, en ægtefælle der bliver koblet af sin rolle som frihedskæmper og familieoverhoved, en skilsmisse, en forelskelse og siden muligheden for at hjælpe kvinder med lavt selvværd.
Spændende livsfortælling om at flytte fra en kultur til en anden, om at have sin mor og hendes kulturelle værdier boende i samme lejlighed som sin liberale, danske mand. Det er heller ikke helt uinteressant at læse om, hvordan Razan kommunikerer med de kvinder, hun møder gennem Bydelsmødre. Det er kvinder der kunne være blevet betragtet som ofre, hvis de kun blev kategoriseret ud fra deres baggrund, men som får en chance for empowerment, og det er ret fed læsning.
Det er kvinder som mig, de kalder ofre
om Razan Haugaard
Dorte Hygum Sørensen
148 sider
Gyldendal
04.05.2020
Birte Strandby
