Vejen til døren har taget tre år og fire måneder…
Roman om at sige farvel til livet og til kæresten. Elsa har fået lægens dødsdom og beslutter at forlade sygehuset for at dø i sit hjem. Hendes mand, datteren og de to børnebørn er knuste, men sammen får familien udnyttet dagene. Det er en familie med stærke personligheder, og de evner at få det bedste frem i hinanden. Såvel Elsas ægteskab som forholdet til barn og børnebørn emmer af harmoni, og slutningen bliver relativt lykkelig.
Nutiden fungerer trods den forestående afslutning, men i fortiden har der været kriser med ulykkeligt udfald: Elsa har en doktorgrad og hendes forskning har taget tid. Derfor ansatte hun og hendes mand Martti for mange år siden en ung kvinde, Eeva, som barnepige for deres datter. Martti og Eeva blev elskende, mens Elsa var ude at rejse, og forholdet varede i lang tid. Martti led alle jalousiens kvaler og forsøgte at vælge Eeva fremfor Elsa, men han savnede både barnet og dets mor, og det blev i stedet Eeva, der måtte slås for sin tilværelse.
Ægteskabet og familielivet er næsten lykkeligt ikke mindst set i relief til alternativet: Døden. Det yngste barnebarn, Anna, finder ud af affæren med Eeva og beslutter sig for at forfølge sagen og måske finde Eeva.
Der er flere romaner på markedet om at tage afsked med mødrene, eksempelvis Sölvi Björn Sigurdssons Min mors sidste dage og Tahar Ben Jellouns Om min mor. Som den her omtalte er det udmærkede romaner, men ingen af dem formår helt at inddrage læseren.
Riikka Pulkkinen
Oversat af Birgita Bonde Hansen
358 sider
Gyldendal
Udgivet: 09.05.2012
