Med ”Det er de oprørske der svigter” tages der hul på bind to i trilogien af forfatterduoen Lise Ringhof og Erik Valeur. De to opnåede – med rette – mange roser for første bind i serien, ”Det er de danske som flygter”, om slægten Brinch fra Fanø. Denne stort anlagte kollektivroman er danmarkshistorie af den bedste slags. Glæd dig til et gensyn med familien Brinch her i bind to, hvor vi følger op på hvor vi slap dem i bind et. Samtidig udvides persongalleriet til også at omfatte adskillige venner og nære omkring slægten. 

I ”Det er de oprørske der svigter” følger vi som nævnt forsat personerne fra bind et, der nu er blevet en del ældre. Bogen her er først og fremmest fortællingen om de to sønner af Eva, der er datter af Erling Brinch fra Fanø. Erling var hovedpersonen i bind et. Men nu gives stafetten videre til de to børnebørn, som datteren Eva fik under 2. Verdenskrig. Jakob og Thomas er som dag og nat. Måske er det ikke så mærkværdigt al den stund, at de har hver deres far, men det er dybt tabuiseret i hjemmet. Kun Jakob ved, at Evas mand lægen Jørgen Ballegaard ikke er hans biologiske far. Thomas vokser op i en tro på, at Jørgen er hans far, skønt sandheden er en helt anden og også meget dyster en af slagsen. 

Handlingen i bogen udspiller sig over en periode fra 1950 til 1990. I indledningen er Jakob og Thomas to mindre drenge med vidt forskellige karaktertræk. Jakob er rolig og elsker bøger. Thomas er det utilpassede barn, der støder folk væk fra sig. Som årene går, vokser hadet mellem de to brødre. Deres mor Eva lider også under den skam, deres tilblivelse er. Hun føler i årevis at hun står i taknemmelighedsgæld til sin dybt religiøse mand, Jørgen. 

Bogens fokuspunkt er den tyngende konflikt mellem Jakob og Thomas. Udadtil kan de virke så ens, men alligevel er de vidt forskellige. Jakob griber ungdomsoprøret flamme. Han lader sig inspirere af den idealisme til at grundlægge et venstreorienteret forlag. På dén måde får han i flere år en markant rolle i 1970’ernes kulturpolitiske landskab. Broren Thomas er mere optaget af det kommercielle og udbytterige. Han sigter efter karriere i reklamebranchen, hvor han får et stort navn og kommer til at tjene mange penge. 

De vidt forskellige valg i levevis øger adskillelsen mellem brødrene. Det er til stor sorg for resten af familien og deres venner, der må se til at det også går ud over nye generationer. ”Det er de oprørske der svigter” taler lige ind i behovet for at kunne tilgive og forsone sig. 

Romanen skildrer den pris, det har når man vokser op i skyggen af løgne og fortielser. De to brødre kender ikke deres identitet da de ældre generationer af lutter gode intentioner har ønsket at skærme dem for ubehageligheder. Konsekvensen er imidlertid, at uvisheden vokser og der er grobund for endnu værre tanker. 

Med tiden afdækkes fortiden, men det skal vise sig at være en svær proces for de to brødre at forlige sig med sandheden. Den ene er nemlig søn af en højt dekoreret tysk officer fra nazitiden, mens den anden er søn af en voldtægtsforbryder. 

Hver på deres måde møder de to brødre smerte, sorg og store personlige udfordringer. Romanen skildrer på glimrende vis, hvordan vi mennesker let forfalder til at bebrejde vores forældre og andre nære deres fejltagelser, mens det er langt mere vanskeligt at indse vores egne fejl. Især Jakob kæmper i årevis med at turde tro på det bedste i andre og forsone sig. Derfor står han i vejen for sin egen glæde og sin søns trivsel. 

Forfatterduoen skriver endnu engang overbevisende og godt. Miljø- og karakterbeskrivelser fungerer upåklageligt om end der er meget at holde styr på og flydende sceneskift. Som læser værdsætter jeg b.la., at hovedpersonerne ikke er endimensionelle. De besidder både gode såvel som mindre flatterende egenskaber. Samtidig ser man, hvor meget et menneske kan forandre sig med årene og hvor meget mennesker kan påvirke hinanden. Jeg bed mærke i, at Jakob præcis som sin bedstefar kan fremstå kompromisløs og til tider også nådesløs. Problemet er, at også han kommer til at betale en høj pris for sine valg og fravalg. Romanens bipersonerne er ligeledes yderst interessante at følge. Her formår forfatterparret også at få ”kød” på fortællingen. Det er alt sammen rørende og vedkommende læsning. 

Udover at være en flot fortalt kollektivroman, er ”Det er de oprørske der svigter” et fornemt stykke danmarkshistorie. Som i bind et væver forfatterduoen en overordentlig stor mængde historiske fakta ind i fortællingen. Det kender vi fx også fra Anna Elisabeth Jessens kollektivroman ”Huset”, som tidligere er anmeldt her på Bogvægten. De mange historiske referencer fungerer dels som tidsmarkører, læseren kan pejle sig efter, og som elementer i handlingen, idet de får betydning for personernes liv. 

Første del af bogen kan virke en anelse svær at komme ind i, fordi de mange personer og relationer skal genopfriskes. Men det velskrivende forfatterpar får hurtigt læseren hjulpet på gled. Samtidig er bogen forsynet med en nyttig oversigt over alle personer, der optræder i bogen. Det er tydeligt, at Lise Ringhof og Erik Valeur har stor erfaring med at strikke en velkomponeret bog sammen. 

Bogen er, trods omfang og stort persongalleri, letlæst og den har et fint flow. Det er en tankevækkende læseoplevelse om familiebånd, værdier, loyalitet, identitet, relationer og solidaritet. Her er tale om en to’er der kan indfri det hele. Heldigvis! 

Det er de oprørske der svigter

Forfattere: Lise Ringhof og Erik Valeur

Forlag: Gutkind

569 sider.  Indbundet

Udgivelsesdato: D. 19. 8. 2021

Anmelder: Nønne Lønne Votborg